Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/438

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

sELBU HEBBE1). 431 Under fjeldrækken mod vest ligger den store S—formede Essand.sjø, længere vestover ser man ØijZjeldet og videre helt ind til Graakallen ved Trondhjem. Til Storsylen, 1766 m. —— paa svensk grund — kan man fra Neadalen naa i nordøstlig retning; der er nogen stigning. Man svinger, idet man holder sig noget i høiden, hvor terræuet er mere tørt, under fjeldet mod nord, derefter østlig til Syl(jernet, 1007 m. Øst om dette gaar man paa skraa tilvenstre opad Sylska-ftet. Naar îZ3 af opstigningen er igjen, er man under den meget steile opstigning til Sylskaflet, 1528 m. Da dette er en ganske smal eg med steile stup til begge sider, bør man søge at komme op paa eggen saa nær indtil Sylen tilhøire som muligt. Turen frem og tilbage tager 1O—12 timer. Til DitIesylen, 1710 m., paa norsk grund, er turen grei —— tørt lænde i nordøstlig retning fra de sydlige afhældninger. Fjeldet falder af mod vest, hvor den lavere afsats, Varde- berget (tr. p.)“ er 1096 m. høit. Langs Esnas dalføre gaar fjeldet over i en myrslette. Fjeldet er kløftet ved Fiskaaens skar. “ Ekornaaens dal-føre, sidedal til Neadalen, gaar østover langs Sylenes sydside, er steil, vild og ubebygget. Mellem Ekornaaens og Neas dalføre er fjeldet mellem Sylene paa Neadalens nordside og Skardørsfjeldene paa sammes sydside 923 meter høit ved Ekorn røs no. 155, og 827 meter høit ved Naa røe no. 154. Noas dalføre gaar østlig ind fra Klæbu herred over Se1bu- sjøen; fra dennes østre del gaar dalen saa i krumninger mod sydøst; efterat sidedalen, Rotladalen, er stødt til, gaar den om- trent sydsydvest op imod Aune, saa østover, derpaa i Tydalen, først sydover, igjen østover, saa endnu en sving sydover, men holder forøvrigt sin østlige retning. vistnok bugtet — op mellem Sylene og Skardørsfjeldene; her bøier den mod sydsydøst ind paa svensk land, medens sidedalen, Ekornaaens skar, fortsætter hoved- dalens østlige retning. Hørby siger om Neadalen fra elvens løb over grændsen gjennem Neadøren mellem Sylene og Skarsfjeldet og til henimod Essanden, hvor den store, men neppe en fjerdingvei lange Esna falder ud i Nea: Neadalen giver her et paafaldende skue; den vider sig ud til en næsten uoverskuelig slette. med 1 mils ud- strækning bedækket af det tætteste krat og en utallig mængde vandsamlinger, tjønlokker (løk), kvisler og nor, stride aaer og bække. Dyb og stille som en sjø og i mangfoldige store bugter, snor den store elv Nes sig hen over den slette af sand og myr, og ofte er Svingningerne saa store, at den igjen kommer nær til det samme strøg, som den allerede en gang har gjennemstrømmet. Landskabet er derfor meget ufremkommeligt. Især gjælder dette den øverste del af sletten, hvor elvens aarlige oversvømmelser baade bevirker en rigelig græsvækst, og tillige synes at være