388 sTBm1)F.1v oG sEnBU FoG1)EBI. I nord og vest som i syd afløses fjeldet af steile bakker; i øst falder det af mod: Vikselvens da1føre. som fra Strindenfjorden ved Ranem gaar sydover til Jonsvatn og derfra mod sydøst op om dette; fra sammes søndre ende fortsætter dalen videre sydover og taber sig om det lille paa Klæbu og Selbu grændse liggende Svarttjern. Nederst ved fjorden er terrasser og bakker, høiere oppe fjeld, som langs Jonsvatns bredder veksler med bakket mark, medens dalens øverste del er ubebygget, tildels myrlændt. Landet paa østsiden af Vikselvens dalføre deles ved Jonsvatn; i den sydlige del ligger Sjaauidthøgda, 497 m., Brenna og Jer-vjJjeld. O I den nordlige del ligger sydlig-t Solemaasen, 434 m., paa grændsen mod“ Ma1vik; nordligere kommer terrasser og bakker, der sænker sig mod fjorden, med adskillig dyrkbar mark. St1—inden herred har mest skiferbergarter i d et faste f j e l d. Over noksaa betydelige strækninger er der sand og ler i lavere niveauer, mest ler. E1ve. Nidelven gaar i mange bugtninger paa grændsen mod A Tiller nordvestlig til gaarden Sluppen og kommer her helt indi Strinden, hvorpaa den senere følger Trondhjems bygrændse indtil . lidt nedenfor Marienborg, hvor den gaar helt ind i byen. Nidelven danner to fosse paa denne strækning i herredet og paa Tiller grændse store LeV;fos, det største fossefald i e1Ven, og litle Lerjos (I., pag. 73 og 74). Nea optager: Skjelbredelvens bækkedrag fra Skjeldbredvatn, gaar paa grænd- sen af Trondhjems Bymark og Byneset herred sydover lange grændsen mod sidstnævnte herred indtil grændsesammenstødet med Leinstranden herred, hvis grændse det derpaa følger østover til Klæbu grændse, og angiver derpaa denne nordover til Nidelven Vikselven har sit udspring af det paa Klæbu og Selbu grændse liggende Svarttjern, rinder nordover ud i og gjennem Jonsvatn og falder forbi Ranem i Strindenfjorden. Ved Ranem danner elven en fos, som driver Ranem cellu- losefabrik. Elvene benyttes til flødning og til drift af sag— og møllebrug- Det er for det meste ved, som flødes. Indsj øer. I St1—inden er 43 indsjøer. Størst er Jonsvatn paa grændsen af Malvik herred; dets sydvestre del benævnes Kilen og dets nordre del Litlevatn. Landet har bjerg-fulde sider og delvis smale, dyrkede Og bebyggede strimler. De andre vande er smaa. Over Jonsvatn gaar vinterveien til Hommelviken.
