Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/380

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BYHF.sE‘r H:aBm-m. 373 Ferskvand: Areal Høide o. h. xm.1 M. Del af Skjelbredvatn — — — — — 0.2 221.8 8 smaavande — — — — — — — — O.2 Samlet areal af ferskvand 0.4 km.2 Herredet begrændses paa nordvest— og sydsiden af de under navn af Flakj)“ord (FlaðkaXjørðr), Kors)Yjord og Gulosen gaaende dele af Trondhjems-[jorden. KystStrækningen er ca. 23 km., hvoraf paa Flakfjord ca. 7 km., paa Korsfjord ca. 6 km. og paa Gulosen ca. 1O km. Gulosen regnes fra Hangerskjær indtil Gulas munding; den, er ca. 3 km. bred. Flakfjordens bredde er ca. 7 km., og Korsfjordens bredde er ca. 5.ä km. Gulosen er grund temmelig langt ud fra kysten, men dyb paa midten. Ved fjære ligger store strækninger langs kysten tørre. Der er ingen havn for skibe, men flere baadhavne; de bedste ved Stenhylskjær og Hangerskjger, den sidste er dog meget liden. Ved St-enhylskjær kunde havnen ved opmudring blive god. Færd- selen foregaar væsentlig tilvands, da veiene er bakkede og be- sværlige. Øer og grunde er der ikke, men nogle skjær, nemlig FrøsetsI(jærene udenfor Frøsetgaard; de er ved høivande saa godt som overskyllet.— Flakgalten udfor Vorpnes er en liden holme, som dampskibene ofte gaar indenfor, men de gaar udenfor Frøsetskjærene.i Stenhylskjær er overfløet ved høivande. Nordvestlige og sydøstlige vinde er de herskende; ved kysternes form er retningen for en væsentlig del betinget. Strøm foraarsages dels ved denne, dels ved flod og fjære. Forskjellen i flod og fjære gaar op til mindst 3 a 4 m. Herredet har i flere henseender en heldig beliggenhed for kornavl, men landet er tildels temmelig høit over havet, og hyppig er afhældet mod nord eller nordvest. Foraaret kommer som regel sent, og egnen ligger aaben for havgulen og den kolde nordenvind om Sommeren. Jordb un d en er i den vestre og nordre del sand og aur, blandet med muld, i den midtre del over store strækninger muld paa ler, samt i den østre del muld med fjeld i bunden. Agerbruget er hovednæringsveien; de dyrkede strøg ligger i herredets vestre del, hvor der er sletteland og lerbakker. Den største del er godt opdyrket. Herredet kan i gode aar sæd- vanligvis brødføde sig. i De almindeligst dyrkede kornsorter er byg og h avr e. Potetavlen er vigtig.