Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/375

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

368 STBm1)E1v os sE1.BU FoGm-mr. Samlet udbytte af fiskerierne i Buviken: 189l— — — — — — — 768Okr. 1892—-—-—-—8625„ 1893—-—-—-36O„ 1894— — —— — —-1040„ 1895—-—-—-—1246„ De industrielle anlæg, Hammer-strands møllebrug og Hammer- brugets )7skeguanoj“abrik, er tidligere omtalte (I., pag. 174 og 175). 3 personer drev la n d h a n d al ved udgangen af 1895 efter bevilling. De vigtigste handelssteder er Sandsta(l, Hammer-strand, Sagberg. Buvikens landmandsforening, stiftet 1893 til landbrugets opkomst, havde ved udgangen af 1895 25 medlemmer. PoStaabneri i herredet er Buviken. Næsten al b eb y gnin g ligger i Buvikdalen; der er nogle faa Sætre mellem aaserne. Gaardens ligger op til 267 m. o. h.; sætrene ligger noget høiere. Buvikens herred har 35 gaardsnummere. Herredets skyld er 414.oe mark, og der er 97 særskilt skyldsatte brug. Der var ved folketællingen i 1891 80 selvstændig be- boede brug. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er 1377 kr. Hammer (Hamarr), nordre, søndre, Hammer Framxnigaard, er 11 brug med skyld 36.oa mark; største brug 11.—:ä mark. Der er 355 maal dyrket jord og 185 maal naturligt england. Saltnes (Saltnes), nedre, øvre, Saltnestrøen, Saltnes nordre, nedre, er 13 brug med skyld 59.91 mark; det største brug 10.9s mark. Der er 9’Z2 maal dyrket jord; 6 af brugene har 109 maal naturligt england. Paa Saltnes boede den rige enke Gudrun, hvis sønner sluttede sig til birkebeinerne under Eystein Møyla og Sverre; de tre brødre fra Saltnes faldt i viken indenfor Hattarhamar, da Sverre led et nederlag her (I., pag. 262 og 263). Huseby (Húsabýr) søndre, nordre, er S brug med skyld 49.s9 mark; det største brug er 26.41 mark. Der er 628 maal dyrket jord og 92 maal naturligt england. 1 af brugene har lidt lakse- fiskeri i sjøen. Valset søndre, nordre, Valset Frammigaard, er 9 brug med skyld 31.46 mark; det største brug 8.(—4 mark. Der er 460 maal dyrket jord og 158 maal naturligt england. Onsøien (Oðinsey, ’—er 11 brug med skyld 27.6e mark; det største brug 11.8Ö mark. Der er 337 maal dyrket jord og 24ö maal na- turligt england. Leraa“nden (Ljárandir [pl.l)— vestre, østre, er 4 brug med skyld 33.6ɔ mark; det største brug 21.v1 mark. Der er 456 maal dyrket jord og 193 maal naturligt england.