Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/37

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

30 FoSEx FoG1)Em. sydsiden. ligeledes nær bunden, Mo1;jej)“o)—den ca. 2.2 km. Sydover. Aaf-jordens bredde varierer mellem 1.;—; km. yderst ca.“O.e km. paa det smaleste indenfor og indtil 2 km. nær bunden. Skra(([jor(len gaar parallelt med Aafjorden ind forbi Løvø, er (“a. 18 km. lang og deler sig inderst i 3 dele, nemlig den egent- lige SkraaJ‘)’ord i Syd, Sta-ompen, ca. 2.:x km. lang og indtil 0.6 km. bred, i midten og Moi-kejZjor(len, ca.:3 km. lang og indtil 0..13 km. bred, i nord. Skraafjorden er i indløbet ca. 3 km. bred, over sydvest- spidsen af Madsø ca. 2.3 km. bred og paa det smaleste indenfor kun ca. O.1 à 0.2 km. I fjorden ligger øer, holmer og skjær. Fjorden danner Torh-augvaagen, en et par km. bred bugt paa 11ordsiden, der gaar ca. 1.3 km. nordveStover. Seileden er tidligere omtalt (pag. 68). I al1nindeligl1ed kan man overalt lægge til ved kysten med l;—.1ade; der er mange skjær, og den betydelige fjære kan dog lægge hindringer iveien. Strømmen sætter i roligt veir med flod nordøst og ved ebbe sydvest; sædvanlig er nordøststrømmen stærkest. Vandet stiger ved dagligt høivande 1.6 a ].o m. og ved springtid indtil 2..P; m. Med ny— og fuldmaane er det høivand kl. 12. Paa grund af de mange trange sund og den store forskjel mellem høi— og lavvand er der flere steder stærk strøm. fornem- melig ind til Koet og forbi Skaret ind Skraafjorden, hvor man til sine tider ikke kan komme frem paa grund af den ud— og ind- gaaende strøm. Ogsaa ved Strømsholmen har baad undertiden vanskeligt for at komme frem. I Aafjorden er der Ved fjære kun en smal rende af til- strækkelig dybde. hvorigjennem man kommer op til handelsstedet .—Xarnes eller ind i bugten ved Mælan. AdkomSten til Aarnes besværliggjøres da end yderligere ved den stærke Strøm i de to der udmundende elve. Jordbrug. Herrederne er fulde af fjeld, og det dyrkbare areal er derfor ikke stort, mest smaaflekker langs kysten og tildels i dalførerne lavt ned. Bedst dyrkede er; Odden nord for Koet. søndre bred af Koet samt kysten videre nordøStover til Aafjordens indløb. dennes bund, odden mellem Aa— og Skraafjorden, odden nord for Skraafjorden, de større øer- deu nedre del af St-ordalen, Sørdalen nærmest om og østenfor Lillevatn samt Teksdalens nedre del. Af dalførerne er Stordale11 det bedst dyrkede. Jordsmonnet betegnes som ialmindelighed godt, bestaaende dels af muld og Sand og dels af ler: i Stordalen fornemlig af lermuld. Klimatet er imidlertid raat, vintrene stormfulde, og der er ofte taage og nordenvind om sommeren.