Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/357

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

35O S—IB1x1)1—m os S1—:1.BU FoG1)E1u. Gjennemsnitsavl pr. maal in 10 ar var i femaaret 1891—95: Byg — — — — — 2.Öo hl. Blandkorn — — — 3.oo ., Havre — — — — 5.oo „ Poteter — — — — 35.o0 ., Hø — — — — — 450.oo kg. Antallet af slaa— og meiemaskiner var i 1896 35 stykker-. Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til 80 kr. og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 30—4O kr. Beiterne er i det hele ikke udstrakte. Der slaaes tildels paa myrerne. I januar 1891 var der i herredet: Heste— — — — — — 182 Storfæ . — — — — — 1l29 Faar-—-—-—1734 Gjeder-—-—— — Svin-—-—-—121 Fjærkræ: Høns-—-—-— 567 1EfidOP — “ — C C 2 G—.jæ8 — ɔ ɔ . ɔ . 3 — De største myre r ligger vestenfor ])jupdalen. I fjeldene er der mange større og mindre myrer, men disse er uden betydning undtagen maaske som slaatteland. Torv som brændsel bruges ikke, men der er god tilgang paa brændtorv. Her-redet er en skogbygd, hvor skogdriften og det dermed forbundne arbeide fornemmelig før i tiden udgjorde en væsentlig indtægtskilde. Nu er skogen medtaget ved udhugst. Tømmer- skogen bestaar mest af gran, mindre af furu; af løvtræer er birken almindeligst. Salg af birkeved er ikke uden betydning. Skogen leverer noget kjøbmandslast og andet stort tømmer i noget omfang. Der sælges noget brændeved. For en del tilhører herredets skoge udenbygsboende, men intet tilhører udlændinge. Af alt i Børseskognen hugget tømmer flødedes: I Konstadbækken i 1891 og 1892 6OO og 6O0 tylvter. I Mora i 1893 8O0 tylvter. Dette antal tylVter (for 1898) er ogsaa flødet i Børselven og medregnet i opgaven for Børsen. Skogene kjøbes paa udhugst og anvises af trælasthand- lerne selv.