332 GUm).1u.Exs FoG1)1—:ar. F1“erkræ: Hø11s — . . . . . . Ænder-—-—-— 9 “ ’ Bikuber — — — — — 13 Fl(1a fællesmeieri, begyndt i 1877, iudmaalte i 1895 148 493 kg. melk, kjærnede 84O kg. smør og ystede 2 550 kg. mager ost; det anvender is. Der er temmelig store myrer-, men ingen torvdrift. Skogen i Flaa bestaar af furu, gran, birk og or, og den er tildels stærkt udhuggen. Der er dog endnu større gode private skoge. Væksterligheden er god. Skogen leverer ikke lidet kjøbmandslast og andet stort tømmer. Salg af brændeved er af nogen betydning. Skogen eies ikke af udenbygdsboende eller af udlændinge. Tømmerflødningen i femaaret 1891—1895 iHølandets vasdrag: har været resp. 1997, 2602, 2476, 2524 og 1569 tylvter tømmer. I herredet er for tiden ingen grube i drift. Af nedlagte ertsanviSninger kan merkes Ler skjærp i nærheden af Ler jern- banestation. Røros værk erhvervede i 1889 muthing paa skjærpet, der førte kobberfattig svovlkis. En prøvedrift blev sat igang, men allerede i 1891 blev skjærpet nedlagt, idet driften ikke lønnede sig. Skifer fra LangelaWl eller egentlig fra ]3jorgen ligger 9 km. fra Ler station i Flaa herred. Teigen stenbrud (skifersten) i Engens udmark, ca. 5 k1n. fra Ler jernbanestation, producerer undertiden aarlig 6t)—7()O()O sten, men af smaa dimensioner. De industrielle anlæg er: ])’øZan(l .s-agbrug, et garveri, Lan- geland sagbrz1g, Ler kemiske j(1brik (se I. side 175“), Lers mollebr11g. 1 person drev i 1895 landhandel efter bevilling. Det vigtigste handelsted: Flaa forbrugsforening paa Ler. Flaa forbrugsforening paa Ler begyndte i 1868 og havde ved udgangen af 1895 14O medlemmer; omsætningen i aaret var kr. 39 450. Postaabneri i herredet er: Ler. Herredets bebygning ligger saagodtsom udelukkende iGul- dalen og Kaldveldaaens nedre del. Længere øst, i herredets fjeld- strækningen er endel spredte sætre. Herredet har21 gaard snummere. Her-redets skyld er 401.36 mark, 8ð særskilt skyldsatte brug. Ved folketællingen 1ste januar i 1891 var der 52 selvstændig beboede brug. Gjennemsnitsværdien af skyldmarken er 1 16O kr. Kirkflaa (Kirkjuflár) er 22 brug med skyld 3O.2—‘“ mark, det største brug 14.ä3 mark: der er 327 maal dyrket jord, og 202 maal naturligt england; lidt tømmer tilsalgs. Bøland er 6 brug med skyld 33.o-1, største brug 17.—u mark;
