HøI.A1vnE‘r HEB.BEn. 323 Ei(laaen fortsætter mod nordøst til Aanøienvatn, gjennem hvilket vasdraget gaar over paa Børseskogns og Melhus’ territorium. Mor-aelven er en af Børsene1vens bielve, paa et stykke grændse- elv, men gaar snart helt ind i Hølandet. Skoldaelven eller Suorka kommer ind fra Horg i nordvestlig retning og gaar ud i den paa Meldals grændse liggende Svorksjø. Elven benyttes til flødning. Ind sjø er. Der er 49 indsjøer i Hø1andet. Aanøienvatn paa grændsen af Børseskogn og Melhus er det største, Ram-sjø eller Skjegstadvatn paa Melhus’ grændse, Benna- vatn paa Melhus og Horg grændse, Grøtvatn, hvis nordre sma.lere del benævnes Broka, Gaustadvatn, ‘Svorksjøen paa grændsen mod 0rkedal og Meldal. Længden af disse vande er: Aanøienvatns hele længde 8 km., største bredde 2 km. .Rams7“ø eller Skjegstadvatns hele længde ca. B km., største bredde ca. 1 km. — Bennavatn, hele længde ca. 6 km., største bredde ca. 1.7 km. Grøtvatn med Broka, længde ca. 3.ä km., største bredde ca. 1.6 km. Gaustadvatn, længde ca. 2.ä km., største bredde ca. O.e km. Svork-9jøens hele længde regnet til Svorkas udløb af samme, er ca. 8 km. Langkjøsen er ca. 4.2 km. 1ang, største bredde ca. 1.e km. “ Indsjøen Høide over “ havet n — Km.9 M. Del af Bennavatn — — — — — — 2.s 184 „ „ Aanøienvatn — — — — — — 5.9 135 „ „ Skjegstadvatn (Raxnsjø) — — I—2 I52 Grøtvatn — — — — — — — — — — 2.6 212 Gaustadvatn — — — — — — — — 1.0 143 Del af lille Grævsjø — — — — — O.1 165 „ „ Mor-(Maar)—sjø — — — — — O.a 444 „ „ Svorksjø — — — — — — — 2.7 228 „ „ Mørs-(Mø1le)—vatn — — — — O.1 324 „ „ Langkjøsenvatn — — — — — O.2 228 85smaavande — — — — — — — — O.9 Samlet areal af ferskvand 17.a km.2 Dambygninger er anlagt i de fleste vande for tømmer- flødningen og for sag— og møllebrugene. Der er kun lidet dyrket land, og det er indskrænket til SkoldaelVens og Bævraelvens dalfører.
