Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/329

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

322 GU1.nAI.Ens FoGnEn1. til Blokumgaardene og vender saa i nordvest, men taber sig kort efter mellem Høgaasen og Konstadaasen, og Stor-bækkens dalføre der fra Gaustadvatns sydende gaar syd- over Stensættjern og derpaa mod sydvest, indtil det nordenom Unduaasen gaar ret i vest henimod Hølandets kirke. Hoveddalføret er omkring Aanøienvatn begrændset af fjeld, der langs vandets bredder, fornemmelig paa vestsiden, giver rum for en spredt bebygning, der ogsaa fortsætter sig langs Eidaaens vestside, medens dens østre bred væsentlig bestaar af myr. Den nedre del af Bævraelvens dalføre er ubebygget og inde- sluttet af fjeld, som langs dalens søndre ende fortsætter lige op mod Blokumgaardene, men paa nordsiden bliver landet bebygget og veldyrket. Bennauatns dalføre gaar fra grændsen mod Melhus og Horg herred sydover om Bennavatns søndre del og videre i sydvestlig retning op til Grøtvatn, hvorpaa det taber sig under Sundsætkjølen østenom Dugurmaalshaugen. Det er en tildels steilt begrændset fjelddal med spredt bebygning. Skoldael1‘—ens dalføre er en fortsættelse af Svorkas dalføre og gaar fra Meldal herred over Svorksjøen østsydøstover ind i Horg herred, idet det afskjærer den søndre del af Hølandets herred. Dalen er ved Svorksjøens sydøstre ende temmelig myrlændt, paa sydsiden begrændses den af fjeld, medens der langs dens nordside delvis er ganske godt bebygget og opdyrket. Bergarterne i Hølandet er skifer, lerskifer, lersten, sand- sten, kalksten, tildels med fossiler tilhørende silur. Noget gabbro optræder i herredet. I Vigdadalen er der terrasser. E l v e. Bennavalns vasdrag, Loa, er tilløb til Gula og kommer fra et lidet vand paa vestsiden af Sundsætkjølen mellem denne og Dugurmaalshaugen og strømmer nordøstover gjennem Grøtvatn og Bennavatn ind i Melhus herred. Den største del af dette vasdrag er iHølandet væsentlig indsjøer. Paa korte strækninger af elven mellem Grøtvatn og Benna- vatn drives et par sagbrug. Vigdaelven-Eidaaens vasdrag opstaar ved forening af Bævra- elven og Stor-bækken. Bæuraelven begynder mellem Høgaas og Konstadaas, gaar først et kort stykke mod sydøst, bøier saa i nordøst, indtil den søndenfor skaret mellem Kvithylaas og Aunaas vender i øst og falder ud i Gaustadvatn. Stor-bækken begynder nær Hølandets kirke, gaar nordøstlig ud i Stensættjern og fra dette nordover ud i Gaustadvatn, hvorfra de forenede vasdrag, Bævraelv og Storbækken, under navn af