312 GUI.1)A1.ENs FoG1)EB1. Ved Samsjøen gaar den over grændsen mod Støren og Singsaas herreder. Dalen har nederst dyrket og bebygget land af ringe bredde, men antager snart karakter af en fjeld— og sæterdal; den er dog ikke synderlig steilt begrændset; i den øvre del er der myrlændt. Paa vestsiden har Guldalen sidedalen “Gauas da(føre, som mellem Tømme— og Hovingaardene gaar mod sydvest østenom Sandholtkjølen og ind i Støren. Det er en fjelddal, som kun er sparsomt bebygget med sætre. En sidedal til Gauas dalføre er: Sandaaens dal f øre, der gaar sydvestover mellem Grimsaasen og Sandholtkjølen op under Vedløset. I den nedre del er dalen bakket og bebygget, høiere op er det mest fjelddal med spredt sæterbebygning og en enkelt gaard. Skoldaelvens dalføre er fortsættelsen af Svorkadalen; det kommer ind fra Hølandet nordenfor Østlynge gaard i sydlig retning med forskjellige krumninger og gaar om 0kstjernet over Sokne- dalens grændse. Dalen er temmelig aaben, nederst omgivet af bakker-, høiere op af fjeld; den er fornemmelig bebygget med sætre. ɔ Sneen gaar ikke hvert aar ganske bort i Rensfjeldet. Skiferbergarter med sandsten er raadende idet faste fjeld iHorg, der har ler og sand med aur som undergrund langs Gula. I Guldalen ligger der terrasser som mærker efter den gamle havstand i hovedda1en og sidedalen. Tømmegaardene ligger paa en slette henimod 19O m. over havet. Ved Nordtømme gjør skraaniugen ned mod elven en skarp sving mod vest og ved denne sving sees 7 forskjellige trin, der omtrent ved Sørtømme gaar over i en næsten jævn hældning. Lerfaldet i 1345 og forandringen i Gulas løb er omtalt før (I., pag. 37). Elve. GuIa kommer ind fra Støren herred østenfor Klev- aasen, gjennemstrømmer herredet i nordlig retning, og gaar saa ind i Melhus og Flaa (dannende paa et kort stykke af den nordre del af sit løb grændsen mod sidstnævnte herred, førend den for- lader Horg). I den øvre del af sit løb strømmer den temmelig stærkt, noget roligere i den nedre. Den er paa de fleste steder farbar for almindelige elvebaade, men intetsteds med større baade. Ved Haga er elven ca. 10O m. bred. Det var her, at den bekjendte Hagabro, der bestod af en eneste bue af træværk, op- førtes over elven. Den faldt ned den 26de december 1824, inden den kom i brug, formentlig paa grund af en feil ikonstruktionen. Broen faldt atter ned i 1897, og nu er en jernbro under op- a førelse (I., pag. 218). “ Gula danner Gulfos, som egentlig er et langt, stærkt stryg,
