Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/317

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

310 GUI.1)AI.F.Ns FoGn1—mr. Vestenfor Skoldaelvens dalføre tilhører en aasstrækning mellem nævnte dalføre og Trovjaelvens dalføre Horg herred. Det høieste fjeld her paa grændsen mod Hølandet og Meldal er Sollihammeren, ö39 m.. der tilligemed de paa Hølandets grændse liggende toppe Storsætaase“n, Hogknippen og Skriveberget sænker sig østover mod Skoldaelvens dalføre. Dette er bebygget med Sætre og en enkelt gaard. Søndenfor Skoldaelven ligger Svarthammeren, ved en større myrstrækning skilt fra den endnu sydligere liggende Skottarøkjølen, Mærkesaasen og (1’odtjern[jeld paa grændsen af Meldal og Soknedalen. Den aaSstrækning, der begrændses af Guldalen og dennes “ forgrening, Sandaaens dalføre i øst og herredsgrændsen med Hø- landet i vest er optaget af Sundsætkjølens fjeldryg og den sydøst for samme liggende Grimsaas. Sm1d.s-(etkjolen bestaar af en samling af toppe; i den sydvestre del er de lave og lidet fremtrædende, skilt ved vande, tjern og myr, men de tiltager i høide —nordøstover. Disse toppe er Jutul- stenen, Knutht1mmer, Høgaa.s“en, Hav-ekletten, 488 m., og Grøtaasen, -533 m., samtlige paa grændsen mod Hølandet; hvor toppene tiltager i høide, bliver ogsaa Sundsætkjølens østre skraaning steilere. I T nordlig retning sænker Grøtaasen sig steilt af mod den lavere- liggende Kirstimyrhaug, der tilligemed Valdumaasen, 400 m., og Klevahamme)—en paa grændsen mod Melhus danner mere isolerede aastoppe. Sundsætkjølens sydøstre af held blir langs Lysinga og Koloɔ bækken, der skiller det fra den søndenfor liggende Grimsaas, til et veldyrket bakkeland, der fortsætter nordøstover langs den nedre del af Sandaaens dalføre og i Guldalen; dette hører til herredets l bedst bebyggede og dyrkede strøg; her og der kommer dog fjeldet temmelig nær elven, og særlig falder Klevakammen steilt af mod Guldalen. Grimsaasen begrændses af Lysinga, Kolobækken og Sandaaen; den fortsætter i sydvestlig retning ned mod Skoldaelven. . Toppe paa denne aasstrækning er Vedløset, 561 m., Brandsaasen, 468 m., og H øgberget, 521 m. Mellem Sandaaens og Gauas dalfører naar fjeldet op i ca. 55O m. Toppe her er Svar-tj’jeldene, Graveaas. 496 m., og Sand- holtkjølen, 554 m. Endelig mellem Gauas dalføre og Guldalen falder fjeldet temmelig steilt af mod begge dale; længst inord ligger her dyrket og bebygget land mellem begge elve omkring alle Hovingaardene. . Toppe mellem Gaua og Gula er Furuhaugen, BrentaaseY1ɔ Grøtska-raasen, Bo-uakammen, Blomlih9gda og Klevaasen, ca. 450 m., paa Størens grændse. Styrtningerne mod Guldalen bliver stei1ere sydover, saa -siderne mangesteds er vanskelige at bestige. Landet østenfor Guldalen deles ved Lunddalen i to