Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/309

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

802 GU1.1)ALENs FoG1)EBI. Toppe paa denne Strækning — søndenfra nordover — er: (1’raaska1“ven, 1132 m, nordre Sandfjeld, 1166 m.. paa Kviknes grændse; I—Iaukjjeld østenfor, 1076 m., og I—løen nordenfor, 921 m.; fra denne sidste gaar en lang, smal ryg — Langbækdaltelen — mellem Sta- villas og Midtstavillas dalfører; lavereliggende toppe er LitlejZjeld, 936 m., og litle Graaskart-en, 887 m. Mellem Midtstavillas og litle Stavillas dalfører er ligeledes en ryg. O Paa østsiden af litle Stavillas dalføre ligger .lI(erraaasen, 780 m., Sæteraasen, 768 m., og Ha.fsaa.s-en, 737 m.: mindre markeret er Hovkjølen, 649 m., med myrlændte omgivelser. Paa den mod Haukas dalføre vendende side, ligger Sundset- ber-gene, Bjonaa.s-en, 627 m., Sørlieggen, 667 m., Kjøtrødeggen, 559 m., og Eggeløkaasen. samtlige med markerede former og med steilt affald, fornemmelig nord— og østover. “ Haukas dalføre sidedal til Soknedalen, gaar fra denne ved gaarden Haukaas op sydøstlig paa et længere stykke paa grændsen mod Støren. Mellem Moan og Stenbroengaardene kommer dalføret indenfor Soknedalens grændse og fortsætter her i flere større krum- 4 ninger sydover op om Hauktjern nær grændsen mod Kvikn“e. Nederst er dalen meget trang med steile sider, som dog nu og da giver rum for mindre bakkestrimler. 0pigjennem dalen bliver disse smalere og sjeldnere, indtil de øverst forsvinder og med dem bebygningen. Landet øst for Haukas dalføre er den vestre del af den smale aasryg mellem Haukas og EnaS dalfører; her er en række toppe paa grændsen mod Buda1en. LængSt i syd paa grændsen naar Riskmppeues sydligste top 997 m., den nordligste 924 m.: sydvest for Samme og skilt fra dem ved et skar følger Hacd([jetdets eller b’1—e1mj)’eldets to toppe (nordre 994 m. og søndre 991 m. høi). Nordenfor Risknappene ligger det ca. 9O0 høie Kuj)“eld. Nordligere ligger Skarhammeren, 771m., paa Budalens grændseǫ Bjørndalsknippen, 8ö6 m., .lIau1“egjjel(I, 838 m., Søtjjel(Iet, (tr. p.) 879 m., Kjønlihøgda, 803 m., Svaɔ;fjeld, 841 m.. og ]x’m“tberget, 699 m-; de tre sidste paa Budalens grændse. Derefter følger Knippen og S(eteraasen, 685 m., begge paa Budalens grændse. samt Sørberget, 749 m. Længst i nord er Skraaningen mod Haukas dalføre slakɔ afvekslende fjeld og bakker. Skraaningen fortsætter opefter dalenɔ men bliver steilere, og længst oppe gaar fjeldet helt ned til dal- bunden. I Sandj)“eldet ligger fonner, der vistnok aldrig gaar helt bort, men som til sine tider er forsvindende smaa. Skifer, gulaskifer, har stor udbredelse i det faste fjeld i Soknedalen. 0mkring Soknedalens kirke er sand og ler. I Soknedalen er terrasser; øst for Presthus ligger den sidste terrasse i dette dalføre i en høide af omtrent 200 m. over havet.