Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/28

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

JosT1—;1)ALEN HEBB1—:1). 23 Fra Faaberg sæter kan man gaa til Loen, nemlig op Lodals- bræen og Lodalsfladen paa Loda1skaapas sydside og ned i Bø(lalen. Foruden de nævnte stier findes endel sæterveie. Fra Øisæter i Jostedalen kan 111an gaa til Sundal i Nordfjord. Denne vei fra Josteda1en til Sundal synes ikke at have været benyttet; den fører over til en af Nordfjords vildeste fjelddale, men den ha-r den store fordel, at den direkte forbinder Joste- dalen med chausséen mellem Hjelle og Viden. Fra Øisæter tages op gjennem tæt kratskog og myrlænde langs venstre bred af elven, som kommer fra Stegaholtbræen, videre langs østsiden af den11e, og naar Faabergstø1en er ude af syne, tages op paa bræen og kursen sættes mod nord, siden nord- nordøst mellem « øerne », Klubben og Svartfjeld over sænkningen øst for Sognskarbræ og over vestsiden af Sikkelbræ, Josteda1sbræens nordligste parti, ned paa RaudalSbandet. Man gaar nedfra ved bandets vestligste tjern, hvor en s11efonn flyder ud i tjernet. Fra Kronda1en, en arm af Jostedalen, til Loe11 er der en i to menneSkealdre glemt, men i 1880 af Ole Rø(l-S—h(:)im gjenfunden overgang Over Jostedalsbræen. Man gaar op langs Bjarne-9tegbɔ“(eeni (amtskart-et Ta-erbræ), hvorved opstigningen bliver brat, men til gjengjæld forkortes brævandri11gen. Man holder paa elvens nord- side og forbi Snetem og Berset hen mod Tverb)“(ee)zs grusafleiringer, langs hvis kamme man begynder at stige tilveirs. Det er en lang bræVandring og en besværlig og undertiden vistnok farefuld nedstigning i Kvandalen. n Kraft beretter, at der til de reisendes bekvemmelighed og sikkerhed var af det offentlige veivisere antagne, saavel paa nord- siden som sydsiden af bræen, nemlig paa gaarden Gredungi Nordfjord og paa gaarden Mjelvær i Jostedalen, hvilke mod en bestemt betaling, baade sommer og vinter, havde at ledsage de rei- sende over bræen (resolution af 20de september 1828). Jostedalen herred er delt i 5 skolekredse med 172 undervisningsberettigede børn, 3 lærer-e. (1895.) Den ved Skatteligningen i 1894 antagne formue udgjorde kr. 233 95O, den ud1ignede hei-redsskat kr. 3 46O.