AAI.—nu HER1u:n. 259 Meierier og ysterier. Aalens dampmeieri, fællesmeieri, begyndt 1. oktober 1895, indmaalte i 1895 (3 maaneder) 167 293 liter melk og kjærnede 7065 kg. smør. Separator med damp. Fra 6 smørforeninger kjærnedes i 1895 12 462 kg. smør. 4 af disse foreninger er ophørt med sin virksomhed. Medlemmerne i disse smørforeninger kjærner smørreti hjem- met, møder paa de dertil indrettede lokaler, ælter smørret sammen og nedlægger det i større kopper for at sendes til markedet. Der er m yr er baade i dalførerne og inde paa fjeldvidderne; men kun faa større myrer. De største ligger i den øvre del af Gulas da1føre, søndenfor samme mellem Bønskneppen og Gulhaavola; paa fjeldet paa begge sider af Guldalen østenfor Reitan jernbanestation samt i fjeldene vestenfor Hesjedalen. ’ Endvidere omkring Skuru og Ruglas øvre del. De ligger høit. Torvdrif ten begynder at faa betydning, efterat herredets skoge ikke længere er tilstrækkelige for herredet. Skog. Landet er i høiderne bart, lavere ned i lierne og langs dalførernei Rugldalen og Guldalen er der taalelig jævnt bevokset med birkeskog; lavere ned kun med furuskog i høider paa ca. 55O meter og saa gran; derefter følger den meste bebyg— . ning, ofte med skog paa det ikke ryddede land mellem gaardene. Skogene var før store, men ved ku1driften til Røros værk er de for en stor del tømte, og befolkningen maa være meget for- sigtig med hensyn til brændeforbrug; mange gaarde lider endog G mangel paa brændeskog. Guldalen og Killingdalens almennings- skoge er af stor udstrækning. men uden synderlig skog. Torv er almindelig benyttet brændemateriale, og torvdriften har taget stort opsving. Tømmerskogen bestod af gran og lidt furu. Af løvskog er birk almindeligst; den tyndes, eftersom dalen stiger, indtil vege- tationen henimod Tyvold mere og mere antager høifjeldskarakter. Paa strækningen langs Gu1elven fra Syosen ned til Fol1a er der mange sæterbrug samt eng— og myrslaatter. Lapper beiter i egnen ved Riasten. Kjølifje1dene er særlig skikkede som beites- mark for ren. Skogen leverer ikke kjøbmandslast eller andet grovt tømmer; meget bygningstømmer kjøbes og ogsaa noget brændeved. Paa torv er god tilgang. “ Skogene antages at være i fremgang. Udenbygdsboende og udlændinge eier intet af herredets skoge. Tømmerflødningen i Gulelvens vasdrag er anført for Holt- aalen og Aalen tilsammen. Foruden de gruber, som i Aalen hører til Røros kobbervær- ker, og som er omtalte under dette værk, er der i Aalen herred flere andre. W
