BøBos HEHBE1). 249 Paa Rørøs udkommer tre blade, „Fjeld-Ljom“, „Dovre“ og „Breidablik“. “ Røros bergstads indbyggere og Værkets arbeidere adskiller sig, for en overfladisk betragtning ialfald, ikke fra beboerne af disse egne overhovedet, saa den blanding af tysk blod, som har fundet Sted ved indkaldte tyske bergfolk, er ialfald ikke særlig mærkbar. Den tyske iblanding er dog tydelig i navnene. “ Blandt Røros Værks arbeidere findes nemlig en del med tyske navne, som Strikkert, BendZ, HartZ, SchwarZ, PrydZ, Knoph; derhos er det Vistnok efter tysk skik, at haandværket anvendes som familienavn: Blymager, Bygmester, Smed og Garmager an- vendes som navn paa familier, af hvilke ingen nu gjør bælge eller garer. Den hjortske stiftelse. Direktør Peder Hjort († 1789) har havt stor indflydelse paa Røros værk og bergstaden. Den store, smukke kirke, færdigbyggeti 178O, skyldes denne mands initiativ, ligeledes en hel del tekniske og administrative forbedringer ved driften; men fremfor alt er Hjorts navn kjendt paa Røros ved det legat. som han oprettede — den hjortske stiftelse. Der blev i legatet bestemt, at der hvert aar skal indkjøbes raamaterialer til spinding og vævning; disse materialer uddeles derpaa til arbeidersker, som faar betaling for spindingen og væv- ningen. De saaledes forfærdigede arbeider uddeles derefter som gave til „værdige trængende.“ Efter testamentet skulde hvert aar en del af renterne lægges til kapitalen, og legatet, som fra be- gyndelsen ikke var større end 3O—-4O O0O rdlr., er nu vokset til 350 0OO kr. Over 300 arbeidersker faar aar1igaars udleveret uld til for- arbeidelse og faar betaling for arbeidet. Ikke mindre er deres antal, der faar som gaver det, som de andre har arbeidet. Bestyrelsen af „Hjorts stiftelse“ blev af giveren lagt under Røros Værks bestyrelse. Røros blev anlagt i 1646 kort efter fundet af kobbermalm. Den fik allerede 3 aar efter egen kirke, da det var for besværligt . at søge Aalen kirke, hvortil staden sognede; i 1662 fik den sin egen sognepræst I 1678 blev staden brændt af de svenske. En fiendtlig styrke, under kommando af generalløitnant Carl 1SZparre, rykkede om sommeren 1678 ind paa Røros og stak ild paa hele bergstaden med alle Værkets bygninger, og rykkede der- efter op til gruberne, hvor husene, skakter, vandkunster og en stor del sætved blev opbrændt. Næste sommer — 1679 — da man netop var færdig med at opbygge det, som aaret iforveien var ødelagt, kom atter et svensk streifkorps, under anførsel af oberst Plan-ting, og brændte op det, som var at brænde.
