Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/254

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BøBos HEBBE1). 247 Staa Læser Her, og see Den Mand. Som Storvarts-Grube først opfand. Der var en Aarsag med næst Gud, at Her nu Læres Christi Bud, at disse de1—is Føde Har Her, som tilforn en ørken var. Pris Gud og ønsk den gamle Graa, at Hans Been rolig Hvile maa. og beed, at Gud paa Slægt og æt VVelsigne vilde dette stæd, at som dets Finder Hundred Aar og Sexten dertil levet Har-. Saa Efterkommere i mange Leed — Her kunde Fødes og glædes ved. . Hans. Aasen; fød A.o 1557, død 1673. Ældre bygninger paa Røros er: Aspaasgaardeu paa Flanderborgsiden og Aa-Gerts stabur paa gaarden Aasen ved Røros. . Det er almindeligt, at bergstadens indvaanere, trods stadens luftige beliggenhed i betydelig høide over havet, flytter ud til landsteder og sætre om sommeren, og det er tilfældet ei alene med Værkets funktionærer og de i byen boende bønder, men ogsaa “ med værksarbeiderne. Der er sommersætre og høstsætre, til hvilke der flyttes, og folk flytter 3, 4, ja 5 gange om aaret, eftersom det falder bekvemt for beitningen og slaatterne og gjødselen. Kjørene stelles godt, og de antages i gjennemsnit at give 18O0 liter melk aarlig pr. ko. Der holdes paa Røros aarlig et marked i februar i samme uge som Kongsberg marked, og nogen betydning har dette marked endnu for skindhandelen, særlig kalveskind, renskind, ogsaa ræve- skind og ulveskind. Der kommer en del svensker og saa folk fra de nærmeste bygder, men det har tabt i betydning efter jern- banens anlæg. I ældre tid var handelen her ikke ringe. Lige fra Værkets oprettelse af til anlægget af jernbanen har hedemarkinger og tildels gudbrandsdøler om vinteren bragt kornvarer, især bygmel til Røros’s forsyning. De hentede tilbage sild, som guldølerne bragte hid fra Trond- hjem, og kværnstene, som selbyggerne kom med. Her var over- hovedet fuldt marked fra nytaar af til ud i marts. Disse selbygger medbragte ogsaa stærke heste til brug for grubekjørerne, og fra Dovre og Guldalen kom heste, som fandt kjøbere fra Sverige. Faarehandlerne fra Gausdal og Faaberg bragte en del af sine faareskind for at falbyde dem til svenskerne; lessjeværinger, romsdøler, sundøler og opdøler bragte fiSk, kjød, flesk og uld; haandværkere fra Vardal og Biri solgte karder, hægter og glas-