Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/239

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

232 GUI.1).u.1ms FoGnEB1. Fæmundsjøen er omgivet af et mer eller mindre bredt og mer eller mindre tæt bælte af furuskog, ovenfor hvilken følger afrundede, snaue, tildels med renmos bedækkede rygge. Der er intet bælte af løvskog over furuskogen. Udenfor Røros værk har kun gaarden Kvipsdal ved Haasjøen tømmer tilsalgs. De fleste gaarde har til ved i regelen, saa at de ved siden af torv har til brændsel. Tømmer derimod maa de kjøbe fra Guldalen eller Tolgen og Tønset eller af Røros værk. For 50 til 60 aar siden havde Røros’ befolkning hugstret i Røros østre almenning, men de har ikke kunnet hævde denne sin ret. Skogen leverer slet ikke kjøbmandslast eller andet grovt tømmer. Bygningstømmer kjøbes. Fra egnen omkring Fæmundsjøen flødes tømmer i Haaelven. I aarene 1891—1895 resp. 96, 282, 432, 263, 410 tylvter. Af smaalast flødes endel. Dimensionerne er i almindelighed 11 alen, 9“. Røros værk og dets gruber er særskilt omtalt senere. Kromdriften ved Røros. Foruden paa kobber— og svovl- kis er der ogsaa drevet gruber med kromjernsten i Røros omegn. Mindre felter af serpentin optræder paa et strøg vest for Feragen- sjøen, og her forekommer kromjernsten i klumper, nyrer eller linser. Bergværksdrift paa disse forekomster begyndte i 1824 og fortsatte ganske livligt i nogle aartier. Gruberne eiedes dels af Røros værk og dels af kjøbmænd paa Røros. For at tilgodegjøre malmen blev der i 1831 oprettet en fabrik paa Leren gaard ved Trondhjem, der fremstillede for- skjellige kromsalte, og som dreves med adskillig fordel, indtil priserne paa kromfarver fra begyndelsen af femtiaarene gik jevnt nedover. I 1865 maatte derfor fabriken standse, og kromdriften paa Røros ophørte. Senere har man leilighedsvis i 1871 og 1890 optaget en mindre drift paa kromjernsten, men driften viste sig ikke saa løn- nende, at man har fortsat med samme. Kromjernsten optræder ved Feragen og i Rødhammeren, som andre steder, i serpentin, der i’dagen tegner sig med rustbrune farver, saa at serpentinen kan kjendes paa lang afstand. Man har anslaaet det hele udbytte af kromjernsten fra 1850 1895 eller i 45 aar til 15O0 ton. Haanesaasens skiferbrud ved Røros ligger 2 km. i syd for bergstaden i en høide af 835 meter over havet. Det er en vakker glimmerskifer, der brydes i store heller, og som ogsaa er tjenlig til tagskifer. D I denne aas er udvundet mange og store heller. De største heller er 4IZ2 alen lange og 2 alen brede.