1O Norman BEHGENHUS AMT. i hovedelven Fos-S—en-fos i Fossegjelet og endelig Haukaasgjel- stryget under den nye Vei i Haukaasen (helt indm.ineret i det godtsom lodrette mægtige fjeld), hvorefter elven efter at have optaget den viltre fossende Vigdøla, der kommer fra Vigdalen i Lyster, snart passerer grændsen mellem Jostedal og Gaupne sogn af Lyster. I KrondalSelven er ikke fisk. I selve hovedelven fore- kommer ganske lidet «kjøe», der derfra ogsaa gaar op i bække og bie1ve. I flere fjeldvande, ligesom ogsaa i hovedelven, er i de senere aar udsat ørretyngel, der dog ikke endnu er voksen til fangst. Da ørret fra sjøen gaar op til A1smo i Lyster, har man gjort forsøg med at rydde elven i Haukaasgjelet, forat den kunde gaa længere op i da1e11, men hidtil uden he1d, da flom har øde- lagt oprydningsarbeidet. Indsj øer. Af vande findes i arealtabel1en anført et antal af 22. Samt1ige er smaa. Størst er Stygvatn, ca. 4.1 km. langt og indtil O.7 km. bredt. Ingen fiskevande er rige paa fisk. Km.2 H. o. l1. m. Stygvatn . . . . . . . . 2.7 1 109 Slirevatn . . . . . . . . O.:—3 Holmevatn. . . . . . . . O.2 Del af Jostedalselv. . . . . 2.4 Vand sydøst for Kvitekoven. . 0.3 18 smaaVande . . . . . . O.7 1 154 (Gjeitsdalsvatn) San1let areal af ferskVand 6.(5 Herredet ligger høit op imod Jostedalsbræen, og jordbunden og k1imatet er ikke synderlig skikket for kornavl. Man er derhos udsat for frost, fjeldskred og elvebrud. I dalbunden er afleininger og opsky1ninger af e1ven, og jordsmonet bestaar derfor af grus eller aur som underlag og der- over finere eller grovere sand og evje, enkelte Steder dog ogsaa af myr paa en underbund af aur eller fjeld. Paa flere steder, navnlig paa dalens østside samt gaarden Bakken og Mjelvær- grænden, hvor den dyrkede jord for det meste ligger i skraa- ninger (bratta) under fjeldet, er jordsmonet frugtbargjort ved den fede «fjeldjord», som regn og skred har ført udover de under- liggende marker sammen med Sten, der har hobet sig i røs eller er mere eller mindre tætStrøet. I sideda1en Krondalen er jordsmonet omtrent det samme som i hovedda1føret, dog er der her større og tildels mere dyb1ændte muldmyrstrækninger. Den høie solgang, Krondalen har om som-
