p 128 FoSEN FoG1)En1. Knarlagsemd ligger mellem Fjeldværø og Ulvøen og Krabsund mellem Hitteren i vest og Brandø og Jensø i øst. O Der er næsten overalt adgang til at lande med baade, und- tagen langs Skjelalandet paa Hitteren, hvis urene kyst under paa- landsvind er et af de farligste strøg. For at undgaa denne stræk- ning kjøres baadene over eidet mellem store og litle Eidsvaag. Havne for større fartøier er der ved Balsnes, Havn, Aannen med Dybsundet, der er den mest søgte, i Bærosundet og i Knarlag- sundet (cfr. I, pag 391). Som følge af den store forskjel mellem flod og fjære — ca. 2 a 2..ɔ og op til 3 m. — er strømsætningen i Trondhjemsleden stærk. Fartøier med frisk bris avancerer kun vanskeligt, naar strømmen gaar imod og er stærk. I sundene er den ofte vanske- lig at ro imod; særlig er dette tilfældet i de 3 indløb til Mastad- vaagen paa Fjeldværø; under almindelig flod kan man her til nød komme frem med en større baad. J o rd b r ug. Der er lidet dyrket mark i Fillan herred og paa Hitteren, mest indskrænket til smaaflækker nærmest kysten. Imidlertid er der ikke mangel paa dyrkbar myr, men denne er ikke optaget. En større sammenhængende, men smal bakkestrimmel følger langs den østre del af øens søndre kyst fra Sandstad lige- til Bærøsund, hvilken i sin hele længde er ganske godt bebygget og opdyrket; forøvrigt ligger spredte strimler omkring Bjørne- vaagen og paa Fillfjordens øStside. Ogsaa paa de øvrige øer ligger det dyrkede land langs kysten og ved bugter. Øerne er iøvrigt for en stor del golde eller kun bevoksede med naturlig eng, lyng og torv og anvendes tildels som beiter, navnlig for sauer. Det faste fjeld er ofte bedækket med sand— og lerholdigt jordsmon, men endnu flere steder med torv. Dalbundene har alle myr og fje1dsiderne fordetmeste ogsaa, hvis de ikke er nøgne lige- som toppene. Myrjorden er paa sine steder sandblandet. Agerbruget staar i dette fiskedistrikt tilbage og har tid- ligere været i høi grad vanskjøttet. Herredet kan ikke paa langt nær brødføde sig. I de senere aar er der dog gjort fremskridt ved bedre afgrøftning, bedre gjøds1ing, mere vekse1drift, ind- skrænkning af agerarealet. saaning af thimotei, nogen brug af kun- stig gjødning. Area1et er saaledes udnyttet i Fillan, F—røien og Hitferen: Ager...........—Ö.0km.9 Eng..........c20.4„ AgeP0geng...............26.0km.2 SkOg.—-...............10O.0„ Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is — — — — 796.o „ 922.0 km.2
