Hr-r‘rF.P.1—:N HEBBE1). 117 Helgebostadø paa dennes sydside; Hestnessund i samme retning paa dens nordside; de gaar sammen ved den østre spidse af Helgebostadø, hvorefter Strømfjorden fortsætter videre østover ind i Hitteren. Strømfjordens hele længde er ca. 13 a 14 km., dens største bredde kun ca. 1.8 å 1.9 km. Hestnessundets længde ca. 5 km. og bredde ca. 0.v km. Mellem Hjertø og Dolmø gaar Hjertøsvaet, ca. 1..P; km. langt og ca. O.å km. bredt. Dolmøsundet er ca. 9 km. langt, paa det smaleste ganske trangt, men ellers optil ca. 0.v km. bredt. Ved Heggaasen er en bekvem indelukket og rummelig havn for 7 til 8 skibe. Dybden er 5—14 favne med god grund, og man kan seile ud med alle- slags vind. Ved østre ende af Dolmøsundet gaar Barmj’jorden, ca. 5 km. sydover ind i Hitteren nær grændsen mod Fillan; i det ca. I km. brede indløb ligger to øer, skilt ved den smale Storstrøm. Fjorden udvider sig indenfor til en bredde af ca. 1..P; a 2 km., men blir længst inde atter betydelig s1na1ere, dannende et mindre bassin a indenfor det større. Paa fjordens østside gaar litle Eid-9vaagen, ca. 1..å km. dybt ind over Fillans grændse. Hitterens kyst er temmelig udtunget paa nord— og østsiden, men jævnere paa sydsiden. For landing med baade er der næsten overalt bekvem anledning. Der er stor forskjel mellem flod og fjære — ca. 2 a 2.å m. —. Strømsætningen er i leden i almindelighed meget stærk. Ofte kommer fartøier med frisk bris ikke af flækken, naar strømmen gaar imod. I sundene gaar strømmen ofte som en elv, saa at den undertiden er vanskelig at ro imod. Vettastrømmen i Dolmøsundet mellem ytre og indre Vaag ved Norddalen er saaledes kjendt for sin strøm; ligeledes indløbene til Barmfjorden, hvoraf Storstrømmen er den almindeligt benyttede. Her maa man vente paa strømkvervingen for at komme ind eller ud; under flo og fjære gaar strømmen i sundet som en liden fos. I meget strenge vintre fryser flere af de indelukkede vaager og ligeledes Barmfjorden i høide med Anne og Sandaasholmeme. Enkelte toppe, som f. eks. Lønsaasen paa Hitteren og —]’elsø, tjener som sjømærke. Herredets dyrkede mark bestaar paa Hitteren mest af smaaflækker nærmest kysten; kun ganske undtagelsesvis er dere lidt dyrket land i øens indre. Der er gode dyrkbare myrstræk- ninger, men af disse er saa godt som intet optaget. Paa Dolmø er det samme tilfælde. De øvrige øer er mest golde og lidet dyrkede. Brugen af forbedrede redskaber er bleven noget almindeligere. Af slaa— og meiemaskiner var her 1ste januar 1896 2 stk. Fjeldet er mangesteds bedækket med sand— og lerholdigt
