Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 2.djvu/100

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

STA1)SBYG1)ENs HE1mE1). 93 Brugen af slaa— og meiemaskiner er i senere aar forøget. Antallet af slaamaskiner udgjør nu 82. Herredsstyre1sen har anslaaet arealet af dyrkbar, men udyrket jord til 6000 maal, værdien af 1 maal jord til 40—1OO kroner og omkostningerne ved dyrkningen af1 maal til 25—60 kroner. Sæterhavnene er, som berørt, smaa, kvæget hjemmefødeS som regel hele aaret, og foderdyrkningen er i de senere aar tiltaget. I januar 1891 var der i herredet: Heste— — — — — — 234 Storfæ — — — — — 1271 S Faar-—-—-—1624 Gjeder — — — — — 39 SVî11 ɔ c ɔ C c ɔ Rensdyr — — t— — — — — Fjærkræ: Høns— — — — — — 2056 My1—erne er ikke farbare undtagen i frost. Stadsbygden herredsstyrelSe angiver 15OO maal myr, ind- befattet i den foran angivne dyrkbare jord; det er adskillig dyb myr, omtrent halvdelen mosemyr og halvdelen muldmyr. Myrer ligger spredte over hele herredet. Den største er i Præstelvens dalføre og har forskjellige navne: Grønningsmyren, Stormyren. Askjemmyren, Præstmyɔ-en o. a.; den har brændtorv og kan dyrkes. Den er dyb og kan udtappes. Myrerne omkring Laugen— og Aamundvatn antages ikke at være saa gode. W Dyrkbar myr ligger mange steder unyttet. Herredet er fattigt paa skog, endog paa brændeskog. Kun Ingdalen og nogle markbygder har skog til afsætning Skogen er medtaget ved udhugst. Den bestaar mest af gran og birk. der- hos de almindelige løvtræer og noget furu. . Skogen leverer ikke kjøbmandslast eller andet stort tømmer. Bygningstømmer kjøbes for en del. Brændeved kjøbes ikke. Salg af brændeved er ikke —af nogen væsentlig betydning. Torv som brændsel bruges meget. For en del er der god tilgang paa torv. A Udenbygdsboende eier ikke noget af herredets skoge. Ud- lændinger heller ikke. . Fiskeri. Stadsbygden tager del i fiskerierne, uagtet det ikke støder umiddelbart til fiskeridistriktet. Laksefisket er af nogen Vigtighed, og af og til fiskes lidt si1d.