Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/71

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

66 SØNDRE BERGENHUS mr. Som et minde blandt mange om den vidstra.kte forbindelse meHem Vest-Norge og Irland og Skotland i oldtiden findes enkelte ord og benævnelser, der nu bruges paa vestlandet ogi det norden- fjeldske og enkelte af vore østlandske dale; men som oprindelig er hentede fra irsk. Af saadanne ord kan nævnes „tust“, d. e. en tærskestav, der bruges i Bergens stift, paa Lister og i Gudbrandsdalen og Hal- lingdalen, men som oprindelig er hentet fra irsk. I gammelnorsk skrives ordet thust og udtales altsaa med blødt t (en mellemting mellem t og s). Det irske navn paa en tærskestav, hvorfra nav- net er hentet, heder sust. p I Bergens stift findes der en lavart, hvoraf der forhen lavedes en rød farve, der var en handelsvare. Den kaldes korke. Navnet er hentet fra det irske (3orcar, som betyder purpur. I slaget i Hafrsfjord hørte hørderne ligesom indbyggerne af andre vestnorske og sydnorske fylker blandt kong Haralds fiender. Ved deres side stod ogsaa norske vikinger fra Irland, Skotland og maaske ogsaa fra Vest-Frankrige. I Harald Haar- fagers hirdskald Thorbjørn Hornkloves kvad, betegnes Haralds fiender som mænd med hvide skjolde’(’ med vestlandske spyd, med vælske Sværd, og i et gammelt irsk annalfragment fortælles der under 872 (det aar, da slaget i Hafrsfjord blev leveret) „at den ene af de tvende (norske) konger i Dublin, Ivar, drog med en stor hær fra Irland til Lochlann (Nor e)W for at hjælpe sin fader, der laa i krig med kongen “ ann.“ Ikke alene til vikingetogene leverede Hørdaland en betydelig kontingent, men ogsaa til kolonisationen af Island. En af Islands opdagere, Floke Vilgerdssøn, der drog ud fra Rogaland og giftede en af sine døtre bort paa Færøerne og fore- løbig tog et aars ophold paa Island for senere hen at bosætte sig der for bestandig, maa saaledes nærmest regnes for en hørd- lænding, eftersom han var en dattersøn af Hørda-Kaare. Han bo- satte sig i nærheden af Hovde paa Nordlandet. Den mægtigste af alle islandske nybyggere, Geirmund Hol ar- skind, var ogsaa fra Hørdafylke. Han bosatte sig ved Breida- fjord paa Vestlandet, havde ifølge sagaerne 80 frie mand under sig og levede paa en stor fod. Han har rimeligvis erhvervet sine rigdomme paa vikingetog; thi han omtales som den fornemste af- alle de vikinger, der paa HafrsfjordSslagets dag opholdt sig i vesterviking. Han var ikke med i slaget ved HafrSfjord. En broder af ham, Haamund Heljarskind, bosatte sig ved EyjafZiord paa Nordlandet. En anden anseet høvding fra Hørdaland var Th orolf Mostrarskegg, der boede paa øen Moster ’i Søndhordland.

  • Man kommer uvilkaarlig til at tænke paa irlændernes betegnelse: »Hvide

I fremmede». — ’å9’X’ Loch betyder en indsjø eller fjord, og Lochlann maa vel nærmest over- sættes med fjordlandet.