48 søm)nE BEBỳGENHUs AMT. I Fj elb erg: Geranium columbinum, Rubusv villicaulis; her vokser ogsaa sneklokken (galanthus nivalis) forvildet. I Kvinnherred: Rumex conspersus (Rosendal), Lathræa Sguamaria, LysimaChia nemorum, Rulms villicaulis og (ved Rosenda1) en mærkelig afart af graaoren ‘4lnus incana f. acuminata, med dybt indskaarne b1ade. Den er tegnet i Schiibelers Virid. norveg. 1 p. 488, men er her feilagtig hen- ført til svartoren. — “ Mosterøen er i botanisk henseende et af de mærkeligste ste- der paa hele kysten. Paa denne lille ø optræder kalksten foruden forskjellige løsere og haardere krystallinske skifere og gneis. Denne afvekslende fjeldgrund er udentvivl aarsag til øens afvekslende flora. Thi ikke alene er kystfloraen paa Mosterøen rigt repræsen- teret med talrige, tildels endog meget sjeldne arter, men flere øst- lige planter, som ellers pleier at mangle ude ved havet paa vest- landet, findes ogsaa. Der viser Sig paa Mosterøen, som overalt ellers, en mærkelig forskjel især mellem kalkens og gneisens flora. Kystfl„oraen foretrækker gneisen, men de østlige arter vokser især paa kalken og (om end i ringere antal) paa g1immerskiferen. Søn- denfor Mosterhavn har man saaledes paa gneisen en typisk kyst- vegetation dannet af kystens vigtigste karakterplanter i selskab med en mængde subarktiske, i Norge almindelig udbredte planteformer, hvorimod de østlige planter omtrent aldeles mangler. Omvendt er det paa kalkstenen, f. eks. lige ved Moster gamle kirke. Her er kyst- planterne for størstedelen forsvundne, og i deres sted finder man en mængde østlige planter, som man ellers søger forgjæves i disse vestlige trakter. . Til kystfloraen paa Mosterøen hører først en række af de almindeligste kystplanter, saasom: Polystichum Oreopteris, Bleehnum Spicant, Holous lana- tus, Triodia det-umbens, Airopsis præeoɔC, ()arex binervis, pulicaris, piluli.fera, .fulva og Hornschuchiana, Rh nehospora alba, ZVarthecium ossi-fragum, LuZula maxima, —]uncus sguarrosus, æyrica Gale, 1Salix r(pens, Plantago lanceolata, Senecio .7aeobæa, Hypoehæris radicata, Centaurea nigra, .4rnica montana, G—alium saxatile, Lonicera Periclymenum, Digitalis purpurea, Primula vul- garis, Er-ica Tetraliæ, Heracleum australe, 0onopodium denudatum, Sedum anglíCum, Cardamine silvatica, Sagina subulata, Ly(:hnis jlos cuculi, Hypericum pulchrum, Polygala depressa, endvidere følgende, som ikke høi-ør til de hyp- pigst forekommende kystplanter: Hymenophyllum Wilsonii, ‘4splenium A(lian- thum nigrum, Holcus mollis, ()ynosurus eristatus, (‘’arex vulpina, .4llium ursinum, Hieracium ni tPns, Eriea einerea, Myrrhis odorata, ()hrysosplenium oppositijolium, HPdera Helix, ]lex Aguifolium, Lepi onum marinum, ()ircæa intermedia og Lutetiana, San uisorba ojjlcinalis, RuBgus villicaulis og en form, som ligner R. sulcatus og §Zicia Orobus. De sjeldneste kystplanter, som findes paa Mosterøen, er imidlertid Asplenium marinum og Carex paniculata; den 1ørste, en bregne med tykke,’ næsten kjødfulde, i„frisk tilstand noget blaagrønne blade, er en ægte havkystp1ante, som findes paa nogle faa ste er ved At1anterhavets kyster; den er i Skandinavien kun fundet aa Norges vestkyst ved Mosterhavn og blev i sommer opdaget paa to steder i Sønd- møre. Den vokser i klipperifter ude mod havet og gjerne saa lavt, at det salte skumsprøit i stormende veir kan naa den. CareɔC pani(:ulata er i Norge kun fundet paa Mosterøen og ved Christianssand Dermed har vi opregnet Mosterøens kystflora. Men ogsaa østlige arter optræder i mængde og især paa kalken. Og af dem kan nævnes først endel, som er ganske hyppige i de øStligere dele af landet,
