vEKSTLIv. 47 amarag7 og flere andre korsblomstrede, den store Viola mirabilis, tiæreblom- ster ( isearia vulgaris), vildnellik (Dianthus deltoides), perikum (Hypericum perforatum og htrsutum), flere af geranierne (Geranium pratense o. a.), springfrø (Impatiens Noli me tang)ere), mispel (()otoneaster vulgaris), kanel- rosen (Rosa cinnamomea), flere otentiller (Potentilla norvegica, arge-ntea, maeulata) og endelig flere af de erteblomstrede, saasom gul kløver og hare- kløver (Tri.folium agrarium og arvense), vildastragel (Astragalus glycyphyllus), Orobus vernus, foruden en hel del andre. Den ydre kyst er gold og nøgen. „Overalt i skjærgaarden“, siger Norman (l. c. p. 283—284) „er stormenS uheldsvangre ind- flydelSe paa vegetationen iøinefaldende. Man sammenligne kun den, der findes paa østsiden af øerne med vestSidens, de skov- klædte øers med de Skovløses, de veirhaarde lokaliteters med“de i ly liggendes. Ja stormens magt er undertiden saa Stor, at det usle krat, som vokser i klippekløfterne paa de SkovløSe øer, ikke er istand til at hæve sig over randen af den klippevæg, der giver det ly, men her ophører med et, som om det var beskaaret med en gartners saks.“ r Men i disse, nu saa øde og Skovløse kystegne, hvor de brun- lige torv1nyre kranSes af nøgne berge og tarvelige lyngmarker, har der i længst svundne tider vokset skov. Thi langs vor nøgne kyst lige fra Lister til Nordvaranger finder man i myrene rodstubber og stammer baade af bar— og løvtrær, og undertiden af vældige dimen- sioner. I de sydlige egne er rester af eg og haSSel hyppigere, furen findes lige op til Nordvaranger og nordligere, end den nu vokSer. I sin udprægede skikkelse findes kystfloraen kun i amtets ydre dele, i skjærgaarden, paa de større øer og de vestligste dele af faStlandet. AmtetS indre dele har en plantevekst, som mere nærmer sig østlandets. Enkelte af kystplanterne, Som f. eks. Erica Cinerea, Hymenophyllum o. n. a., vokser kun i de vestligste egne. Andre gaar længere eller kortere ind mod det indre. I Strandebarm findes endnu en hel del af dem, enkelte som f. eks. Digitalis gaar lige ind til Voss og 0dde. I disse ’indre egne pleier kystplanterne at drage sig op i de subalpine egne. Thi høide- klimatet er fugtigere og har ikke saa streng vinterkulde som de indre mere lukkede dale, saa at det idisse henseender mere ligner kystens. Skulde man drage en øStgrænse i amtet for den mere udprægede kystflora, saa vilde den komme til at gaa gjennem Kvinherred, Strandebarm, østom Bergen og nordover til BolStadøren. Paa fastlandet søndenfor Hardangerfjorden i de vestom Følge- fonnen liggende egne er af sjeldnere planter bl. a. følgende at mærke. I Sveen: Rumeæ maritimus; Famaria mur-alis, ugræs i agrene (ogsaa i Etne og Fjeldberg). I Etne: —]asione montana (nordgrænse vestenfje1ds), en plante, som hører til blaaklokkefamilien, men som har talrige smaa blaa blomster sam- lede i et hoved; Festuca gigantea, Carex silvatica, Polystighum crcstatum.
