436 SøN1)RE BERGENHL’S A1uT. aarhundrede optaget blandt de 14 kongelige kape1ler og maa ved denne leilighed have undergaaet Here forandringer og være blevet rigere udstyret. Paa klokken staar aarstal1et 1405 med romerske tal. Paa Herlø var der ifølge Christie i 1824 en langhaug, 22 m. lang, 6 m bred og henved 2 m. høi. — Gaarde. Paa Holsenøen: Landsvik. Skyld 2l.46. Største brug 8.29. Paa gaarden stod der en ældgammel stue, der ifølge sagnet skal have været benyttet som sygehus under den sorte død. Huset er ifølge sin byg- ningsmaade gammelt nok til, at sagnet godt kan medføre sandhed. Det b ev i 1884 indkjøbt af »Foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring( og af dens filialafdeling i Bergen og flyttet til denne by, hvor det nu staar i Nygaardsparken. Sagnet vil vide, at det tømmer, hvoraf huset er bygget, skal være vokset paa stedet. “ Husebø. Skyld 19.96. Største brug 2.åo. Paa de nærliggende gaarde, Bratshaug og Sætre, er der et par mindre gravfelter. Skjeljanger. Skyld 15.44. De to største brug 2.4ä hver. Ien. Skyld 13.71—— Største brug 2.V0. Ved udgan en af det 16de aarhundrede var gaarden adelig sæde aard, tilhørende Henrik Mund, der var død før 22de januar 1601. I begyndelsen af det 18de aarhundrede eiedes gaarden af kommissarius Volqvart Vo1qvarts- søn Riisbrich, der var gift med Else Lillienskiold, amtmand Hans Lillien- skiolds (Ho(p) datter. Riisbrich, der boede paa Gravdal ved Ber en, døde i 1714. Ve denne tid beboedes gaarden af Margrete Montagne, der havde været gift med kapt. Kaspar Georg Bruenech, en tysker, som er stamfader for den her i landet levende familie af dette navn. Ryland. Skyld 15.O2. De to største brug 3.9v og 3.ss. — Paa Her1ø: Herlø. Skyld 84.1O— Største brug 3O.82. J Paa denne gaard boede i begyndelsen af det 12te aarhundrede Einar Paalsøn (Laxa-Paals søn). Han faldt med kong Sigurd Haraldssøn, da han i Bergen dræbtes i kampen med Gregorius Dagssøn 1155. Senere blev gaarden kronens eiendom og henlagdes ved resol. af 1—5de april 1—597 som avlsgaard under Bergenhus slot og brugtes af befalin smanden dersteds. I 1662 fik daværende ag-mand i gulathingslagen Hans §anssøn Smith (senere Lillienskiold) skjøde paa gaarden. I aaret 1682 kom gaarden ved mage- skifte i kancelli1—aad og amtmand over Romsdals amt Jonas Lillienskiolds eie og fik adelig sædegaards rettigheder. Efter hans enke, Sidsel Kaas’s død, gik gaarden over til svige1—sønnen Morten Svanenhjelm og senere til en anden af hans Svigersønner kommerceraad Johan Lausen. Aar 1771 eiedes gaarden.af krigsassessor Gerhard Heiberg Falch. Fra dennes enke ik den endelig 1 179O over til svigersønnen kancelliassessor Conrad ArnZen §rii er, der solgte den .i begyndelsen af dette aarhundrede. Dermed tabte gaarden S1ne adel1ge pr1vile(gier. I 183O eiedes gaarden af Johan Konow. Den nuværen e hovedbygning er bygget i slutningen af forri e aar- hundrede af kancelliassessor Kriiger. I haven er der plantet gran, læg og andre trær, blandt andet et mægtigt asketræ; de trives godt til trods for, at øen ligger saa nær ved havet Forhen var der talrige svære trær; men de skal være bleven nedhugget for en ð0 a 60 aar siden af en polak, som den- gang l)î=Bstyrede gaarden for Konow. Gaarden eies nu af sogneprest Pedersen 1 er ø.
