42O SØNDRE BERGENHUS AMT. hummer for 11 700 og af skrei for 28 600; altsaa er der alt i alt gjennemsnitlig solgt for 6130O kr. om aaret. Mest ujevnt har fisket faldt for brislingen og Smaasildens vedkommende. I 189O fiskedes der af denne fiskesort for 22 00O kr., medens der i 1892 kun fiskedes for 1000 kr. Naar undtages for lakSens og skreiens vedkommende har fisket forøvrig idet hele taget givet et meget daarligt udbytte i 1892. Af hummer er der saaledes i dette aar kun solgt for 85OO kr. og af anden fisk end laks, brisling m. v. kun for 9OO kr. I skreifiskerierne har der gjennemsnitlig deltaget 95O fiskere aarlig. Udbyttet pr. mand har saaledes ikke været mer end henved 25 kr. Bedst var fortjenesten i 1892, da der kun deltog 6OO fiskere, og udbyttet var 22 0OO —kr., altsaa37 kr. pr. mand, daarligSt i 1888, da der deltog 960 fiskere, medens udbyt- tet var 13 500 kr., og der altsaa pr. mand kun faldt 14 kr. Af amtets Storthing-Smænd har ingen været fra Mangen ’I’opografi. l Manger bestaar af størstedelen af Radøen med omliggende smaaøer, af en liden Snip af halvøen nord for Radøen samt af en del øer vest for Hjeltefjorden yderst ud mod havet. Radøen er en eiendommelig ø. Den bestaar af talrige lang- strakte, lave høidedrag med mellemliggende dale, der gaar i samme retning som fjordene, nemlig fra nordvest mod sydost. Enkelte af disse høidedrag bestaar af dyrket land, hvoraf det bare fjeld dog hyppig stikker frem, andre bestaar af lyngbevoksede fjeld- hammere. Dalene mellem høidedragene er grunde, hyppig optaget af langstrakte smale vande og torvmyrer. Elve og bække siger langsomt frem gjennem disse dale, men danner dog hist og her fosSe, sterke nok til at drive smaa’møllebrug. Bækkene forgrener Sig ofte i stik modsatte retninger og ligger hinanden ofte saa nær, at kun ganske smale og lave rygge træder imellem og markerer vandskillet. At gaa tversover øen er noksaa besværligt paa grund af de mange smaarygge, man maa over. De er ofte bratte, og der er hist og her lagt smaa stentrapper for at lette passagen. Baade høidedrag og dale er skogbare, idet der kun hist og her findes enkelte bøtrær paa gaarden. Ved Manger kirke og prestegaard er der dog en lidt frodigere løvvegetation med store og smukke asketrær. Her har landet en slettelignende ka- rakter med udsigt til Øgaardens klippeøer, Elsfjeldets toppe— og de øvrige tuelignende bjergknatter paa Holsenøen. Landet paa begge sider af fjorden veksler her mellem lyngmarker, torvmyrer og dyrkede gaarde. Længstl mod øst mod grænsen af Alversund bliver de 1yngk1ædte fjelde høiere og steilere. Øgaarden, vest for Hje1tefjorden, bestaar af træbare klippeøer med spredte gaarde.
