Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/42

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

GEoLoGI. 37 ligste del af Bremsnæslandet i nord. —De fleste og vigtigste gange her er dog begrænsede til „Nøklingfeltet“, paa den nordvestre del af Bømmeløen. — Udenfor dette strøg er Spor af guld ogsaa kjendt paa flere andre Steder i den søndre del af amtet, navnlig i Ølve i Kvindherred (her dog paa noget anderledes forekomst- maade sammen med titanjern). Paa Bømmeløens gange optræder guldet i regelen meget fint indsprængt i kvarts; sammen med guldet er fundet dels forskjeHige ertser (svovlkis, kobberkis, blyglans, Zinkblende) og dels det sjeldne mineral tellurvismuth, hvis to bestanddele, tellur og vismuth, er karakteristiske ledsagere af guld. Gangene er kun undtagelsesvis saa mægtige som 2 m. eller derover (eks. Harald Haarfagers gang); i regelen adskillig smalere og tilmed opsplitrede i tynde linser og kiler langs skifrigheds- flaÞderne af den omgivende bergart. Gangene er ofte ikke rene kvartsgange, men holder ogsaa kalkspat, dolomit, klorit o. s. v. — De enkelte gange kan undertiden i længde gaa op til et par hun- drede m. eller derover (ex. Harald Haarfagers gang, længde ca. 250 m.; HaugesundSgangen mindst ca. 15O m. lang); men de fleste gange er ganske smaa og ubetydelige og kan ilængden kun følges nogle ganske faa m. — De vigtigste gange i Nøklingfeltet, regnet fra syd mod nord, er følgende: Harald HaarfagerS gang, Haugesundsgangen, Daw’s gang, Kong 0skars gang, Karl Olsens gang, flere gange iKjenereid- dalen og øst for Risviken Jørgensens gang. Alt i alt er inden det hele felt fundet flere hundrede gange. ’ De fleste gange, specielt alle gange i den bedre del af Nøk- lingfeltet, sætter op i“ en mørk, stærkt regionalmetamorfoseret (skifrig) eruptivbergart; enkelte gange forefindes dog ogsaa i andre bergarter, saaledes Hovdenæs-gangene i Sveen i hvid gneisgranit og mange gange i forskjellige slags skifere. Guldet paa gangene sidder dels inde i selve gangene, og da for den væsentligste del langs gangsiderne. og dels i aarer og linSer, udgrenende fra hovedgangen ind i den skifrige bergart ved siden. Guldet forefindes dels i for øiet synlige klumper, .takker, blade o. s. v. og dels saa fint indesprængt, at det ikke kan iagt- tages med blotte øie. De største sammenhængende guldklumper, som man har stødt paa, har gaaet op til størrelsen af nogle cm.s længde og henimod en cm.s tykkelse (som en liden 1il1efinger). Undertiden optræder en hel del saadanne større takker eller blade af guld nær ind ved hverandre; saaledes udvandt man engang i Flatanæs-gangen (tilhørende „Bømmeløens forenede grube- kompagnier“) kun ved et par minerskud guldstuffer til“samlet værdi mellem 2500 og 3000 kr. Den rigeste af disse stuffer, af vægt omkring 2 kg., holdt guld til vægt lidt over IZ4 kg. ogtil værdi 700—800 kr.; en anden stuf af vægt kun 182 gram holdt guld til værdi 11O kr.