i MASFJORDEN HERRE1). 403 findes adskillig skog, saavel furu som ek og andre løvtrær mellem lave aase og fjeldrygge. Partiet øst og nord for Masfjorden og dens arme er derimod et vildt og sønderrevet landskab —med dybe og snevre dale, som oftest med ganske flad bund mellem høie, steile, ofte lodrette fjeldsider. De minder i formindSket maalestok om dale som Simodalen i Eidfjord og 0Sadalen i Ulvik. De vigtigste er Anvikdalen, Haugsdalen og Matredalen. Dybest og tran- gest af disse er Matredalen mellem Slottets og Graasidens lod- rette vægge. Den ender i en noksaa rummelig botn. Fra Graasiden har man en vid udsigt over fjorden og øerne og fjeldene rundt om med Justedalsbræen i baggrun en. Ovenfor denne botn trænger der ind to høiereliggende dale med et par gaarde, den ene i nord1ig, den anden i østlig retning. 0pover til begge disse dale med de der1iggende gaarde er der fra botnen lagt veie, der tildels bestaar af stenheHer. Paa grund af fjeldsidernes steilhed iMasfjorden er det nemlig kun paa de fær- reste steder, man kan komme op paa fje1dene. Merkeligst af de to omtalte veie er den sidstnævnte, Kringlebotn- sti gen. Den fører op til gaarden Kringlebotnen og snor sig opover fjeldet langs Hommelfossen (se nedenfor under elve) i en høide af antagelig 1O0 meter og er meget brat. “Nederst bestaar den af en trappe paa 75 skridt, der er bygget af stenheller lan s en lodret berghammer. Her er der paa indersiden a stien rækverk i fje§det, som man kan holde Sig i. Saa kommer 60 skridt almindelig sti over græsland og mellem smaakrat, derpaa en 180 skridt lang stentrappe med ordentlig jernrækverk paa ydersiden. Fem a seks af trinene i denne trappe er sprængt ind i fjeldet. Forøvrigt bestaar denne saavel som de øvrige trapper paa »stigen( af oplagte løse heller. Saa kommer der et længere stykke vei, der dels bestaar af almindelig sti, dels af smaa stentra per. Dette stykke vei udgjør tilsammen 530 skridt, og saa kommer der end)elig en trappe af heller paa 115 skridt; den er forsynet med rækverk. Saa er man oppe. Det er omtrent 40 aar, siden denne sti blev lagt. Tidligere kom man i regelen ned længere syd. Man har forsøgt at faa kreaturer opad stien, og det lykkedes ogsaa at faa en ko op; men en anden gang, da man anstillede forsøget, blev koen svimmel o lagde sig ned, og man maatte da heise den ned igjen med tauge. Den almindelige vei op paa fjeldet for kreaturer er længere syd ved lille Matre. Om vinteren kommer folk ned ved hjælp af pigstav. Det skal hænde, at dygtige skiløbere staar den øverste og mindre bratte del af stigen paa ski. I ældre tider, før den nuværende vei blev lagt, kom man ned af den nederste, ubestigelige berghammer ved hjælp af en træstamme, som man havde hugget trin i og som stod lænet op mod fjeldet“ Eiendomme1ige er de saateformige koller, der ligger tvertover den syd for Matredalen liggende dal HaugSdalen, og Som næsten spærrer denne. “ Dalene er for det meste løvrige, der vokser ogsaa en del furu. Trærne er dog i regelen smaa. Fjeldene langs den Sydøstlige del af Masfjorden og de tilgrænsende partier af Fensfjorden er for det meste nøgne og golde. Paa gaardene finder man flere steder plantninger af lerketrær og gran. n
