Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/39

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

34 SØNDRE BEBGENHUs Anm. som “ rykker ned til 450 m. o. h., og paa Vestsiden Bondhusbræen, der gaar ned mod Mauranger, og som naar ned til kun 32O m. o. h. Videre kan nævnes Blaadalsbræen ovenfor Tokheim iOdda. Af øvrige store fonner inden amtet kan mærkes Hardanger- jøkulen og Hallingskarvet, begge i det nordoStligste hjørne af amtet. (Størstedelen af Hallingskarvet gaar over paa Buskeruds amt). Videre 0seskav1en og Vosseskav1en, nordost for 0sefjorden i Ulvik; Tresfon øst for Sørfjorden, Storefon og flere andre fonner nord for Hauke1idveien, samt Breifonn sydost for Røldalsvandet. Et andet forhold, som staar i umiddelbar forbindelse med is- tiden og som er høist karakteristisk inden amtet, er landets gjen- nemskjæring af de dybe og trange fjerde samt deres fortsættelse op gjennem de trange dalfører. Kaster man et blik paa verdens- kartet, ser man, at virkelige fjords og fjordlignende søer udeluk- kende findes i lande, som har været eller fremdeles er dækkede af en indlandsis. I Europa findes saadanne fjerde kun paa den skandinaviske halvø, i Skotland og paa Island; i Nordamerika kun i den nordlige del, paa østSiden kun nord for New-York og paa Vestsiden fra Vancouverøen og nordover — desuden paa Grønland og omgivelser, — videre i Sydamerika i den allersydligste del, paa I1dlandet, Patagonien og søndre delt af Chili. De fleste geo1oger er derfor enige i, at dannelsen af fjordene paa en eller anden maade maa staa i forbindelse med en istid. At gaa ind paa enkelthederne her vilde føre for langt; dog kan vi paapege, at udgravningen af fjordene i hvert fald maa være skeet langs ældre forhaandenværende dalfører, som er uddybede og der- ved har faaet anden overfladeform ved bræernes arbeide. Medens tversnittet af de almindelige, af vand udgravede dale er som eh flad V, er tversnittet af vore fjerde som en bred U. — I hvad udstrækning de før istiden foreliggende dalfører afhænger dels af den oprindelige fjeldbygning og dels af spaltesystemer og ind- synkninger, er for Vestlandets fjerde endnu ikke nærmere under- søgt. Inden amtets grænser viser dog retningen af fjordløbene paa flere steder et umiddelbart afhængighedsforho1d af lagbygningen; eksempelvis kan saaledes nævnes den store bue, som dannes af: (1) Fensfjorden, Østfjorden og Storvandets dalføre samt videre indre og ydre Aadlandsfjord og Fusefjorden, derefter vest for denne bue (2) Lygrefjorden, Rylandsvaagen, Lonevaagen og i fortsættelsen heraf Trengereidfjord, Samnangerfjord og Hæglands- dalen; videre endnu vestover (3) Mangerfjord, RadøfZjord, Kværne- fjord, den ydre del af SørfZjorden (ved Osterøen), Arnevaagen og jernbanens dalføre Ved Haukeland; tilslut (4) Fanefjorden, Herlo- fjorden og Byfjorden ved Bergens by. Alle disse fjordløb med mellemliggende dale danner store, halvcirkelformige buer, netop fordi lagbygningen her selv. som ovenfor omtalt, forløber i buer. Lodret paa alle disse buer stryger derimod den vældige tver- forSænkning, som dannes af Salhusfjorden og Østerfjorden med dennes fortsættelse. .