28 søm)BE BERGENHUS Anm. Videre kan nævnes en række fund, gjorte af dr. H. Reusch i 188O—aarene: n I nærheden af Ulven eksercerplads og ved gaardene Vagtda1, Kuven og Valle, alle i Os paa „BergenshalVøen“; nær Trengereid jernbanestation: ved gaarden Dyvik paa sydvestenden af Storen, og i Bergefjeld midt paa Bømmeløen, mellem gulddistriktet og Bømme1øens kirke. Paa alle disse steder har man ganske andre forsteninger end paa Hulberget, nemlig forskjellige trilobiter (en slags uddøde krebs- dyr), kora1ler, sneglehuse o. S. v., — alle tilhørende de høiere (yngre) etager af silurformationen i Kristianiatrakten. g “ Disse dr. Reusch’s interessante fund er af stor betydning for forStaaelsen af Vestlandets geologi. At forsteninger er saa sjeldne i de vestlandske skifere, har sin grund i den gjennemgribende forvandling („regionalmetamor- fose“), som bergarterne har lidt under det bergkjædedannende tryk, i stort dyb under den oprindelige overflade, idet den nuvæ- rende overflade, som vi Senere skal omtale, skyldes udgravning og bortføring i stor maalestok („erosion“) i langt Senere geologiske tidsrum. Da forsteninger er det bedste, og i mange tilfælde endog det eneste sikre middel til inddeling og Sammenstilling af de enkelte led (etager) af lagrækkerne, er det i vort amt, hvor forsteninger er saa sjeldne, forbundet med Store Vanskeligheder at gjennemføre nogen inddeling af de yngre krystallinske formationer, gjældende for det hele amt. — Vi er derfor her nødt til at gjennemgaa sær- skilt de forskjellige omraader af disse yngre skifere. Paa hele den øde fjeldstrækning fra amtets nordostgrænSe over Hal1ingskarvet, Hardangerjøkulen, hele Hardangervidda og videre nedover mod Røldal er selve underla.get af fjeldbygningen. som ovenfor nævnt, det gamle grundfjeld, der her for en stor del bestaar af gneisgranit. Selve grundfjeldet er dog i regelen kun blottet i de dybere udgravede de1e. Ovenpaa grundfjeldet er afleiet en formation, bestaaende af nederst (l) Sorte, alunskiferlignende bergarter, i en lagtykkelse af omkring 50 m.; derover i indtil omkring 40 m.s mægtighed et lag af (2) „blaakVarts“ (en haard, blaagraa, noget omvandlet kvartssandSten), ofte med en mindre kalkafleining øverst oppe; herover følger en mægtig afdeling, et par hundrede m. tyk, af (3) glinsende, oftest grønlige skifere (fylliter), med krumbladig kruset overflade og ofte med indleining af kvartslinser. Over denne sidste afdeling igjen kommer kun i de al1erhøieste toppe en endnu yngre afdeling, af (4) mere tydelig k1—ystallinske glimmerskifere, hornblendeSkifere og gneis-bergarter (den yngre gneisformation).”? Denne findes saa1edesi-toppene i Hardangerjøkulen og Hallingskarvet, i Haarteigens cylinder- formede top, videre i Nupseggene Samt i toppene i denjsydVestlige C Denne blev i ældre arbeider ofte betegnet med navnet »høiijeldskvarts(.
