26 søm)BE BERGENHUS Anm. t (ieologi. W4 (Af prof. W. 0.“Brøgger og I. H. L. Vogt). . O Den faste fjeldgrund i Søndre Bergenhus amt kan deles i: — — grundfjeldet og dettes graniter; l de —yngre skiferformationer;1 t de yngre eruptivmasser (væsentlig labradorsten og gabbroer). I. Grundfje1det og dets graniter; B ’ P . Grundfjeldet (o: de ældste kjendte dele af jordskorpen) be- staar for den største del af saakaldte krystallinske skifere, hvoraf de hyppigste er gneis, gli’mmerskifer, hornblendeskifer og kvartsit; mange steder optræder ogsaa i grundfjeldet gamle, masseformige eruptivbergarter, navnlig gammel granit (gneis- granit). . t ’ e Alle disse bergarter er i almindelighed haarde og noget skif- rige; de forvitrer vanskelig og giver derfor oftest tarveligt jordsmon for planteveksten. Da hertil kommer, at grundfjeldet inden amtets grænse over Størsteparten af Sin udbredelse ligger enten meget høit tilfjelds eller helt ud tilhavs, blir følgen, at grundfjeldet i det hele og store er lidet beboet, i aHe fald der, hvor det ikke i større udstrækning er dækket af de løse jordlag. De vigtigste grundfjeldspartier inden —vort amt er: Næsten hele Sveenhalvøen med tilstødende land, Vikebygden, samt dele af Fjeldberg, øst for Sveen. En række øer ude mod kySten, fra nordre del af BremsnæS— øen over Hofferen, Reksteren, Sartorøerne, det høie land sydvest for Bergen (Løvstakken, Damsgaardsfjeld, Lyderhorn, Ørnefjeld), Askøen samt de vestlige dele af Herlø og Manger præstegjæld og videre helt op til Fitje. e Størsteparten af Folgefonnens halvø, nemlig næsten hele den Store halvø mellem Aakrefjorden, Sørfjorden og den egentlige Hardangerfjord. l “ Ï Større dele af Hardangervidda, det vil sige hele det høie land mellem amtsgrænsen i øst og mod vest Sørfjorden og dens fort- sættelse mod syd til Røldal, endelig mod nord til Ulvik og 0sefjorden og videre helt op til —Graveha1sen; det maa dog bemerkes, at over store partier af Hardangervidda indtages alle toppe, tildels ogsaa større strækninger af selve Vidda, af de yngre, overleiende skifer- formationer og kun dalbundene af grundfjeldet. “ Endelig et meget stort grundfjeld’sparti, omfattende næsten hele Masfjorden, Hosanger og Brudvik præstegj-æld, i en stor trekant, som dannes af følgende tre linjer: længst mod vest Fensfjorden, Østfjorden, over Osterøen lidt øst for Hosanger og ned til Brud- vik samt videre over paa fastlandet til nær Samnanger; videre en
