302 SØNDRE BERGENHUS AMT. . Voss. (Skreves i middelalderen Vörs. Sognet kaldtes Vangs sökn). Vangen kirke er en stenkirke med 75O siddep1adse. Den er opført mellem l270—1277. Den var fordum indviet til Michael og hed Vangs Michaels kirke a Vørs. I kirken;findes en sølvkalk prydet med forSiringer. Den bærer en latinsk indskrift, der i oversættelse lyder saa: „Aar 1501 paa den hellige martyr Gregorii dag (23de april) “lod ’ jeg broder Nicolaus JohanneSSøn denne kalk gjøre.“ g I et brev fra 1271 takker kong Magnus Lagabøter menigheden paa Voss, fordi den efter hans faders raad havde bestemt sig til at opføre en kirke af sten, som da allerede var paabegyndt, istedet for den forrige træbygning. Kirken skal være indviet af biskop Askatin paa Urbani dag den 25de ma1, som endnu i forrige aarhundrede kaldtes vossernes kirkemesse. I gulvet ved siden af alteret er en luge, hvorunder en trappe fører ned til en jælder. Her skal den sidste katholske biskop i Bergen, Olaf Thor- kildssøn, have holdt sig skjult nogen tid for sine forfø1gere. Efter hvad Haukenes fortæller, blev vaabenøvelserne i 1825 inogen tid afholdt i kirken. Der laa nemlig endnu saameget sne paa marken, at man ikke kunde eksercere ude. . Et par hundrede skridt fra kirken paa en forhøining kaldet Uttraaen staar et 1YZ2 m. høit stenkors. (I)et stod der i alle fald i 187O). Et lignende kors skal have staaet paa en anden nærliggende haug, Strengerhaugen. Ved kirken ligger Vossevangen. Det er et landsbymæssigt bebygget strøg, med ordent1ige gader, mange butiker og flere store hoteller. Et af dem, Fleischers hotel, hører blandt de største lands- hote1ler i Norge. Der er paa enkelte steder brolagte fortog foran husene, og ligesaa foran kirken. Stedet har 133 huse og 998 ind- byggere. Gaarde nord og vest for Vossevandet og Lønevandet„ fra sydvest til nordost. Eide. Skyld 19.3o. Største brug 11.s2. BergSlien. Skyld I—O2, ét brug. Her levede i den første halvdel af aarhundredet Lars Bergerssøn Bergslien, der var gift med Odd Gjelles søster Kirsti Knutsdatter, som i flere hen- seender var i besiddelse af de kunstneriske anlæg-, som laa til hendes slegt.. Af egteparrets børn har sønnerne Knut og BrynJulf vundet et anseet navn,v den første som portræt— og genremaler, den anden som billedhugger. Ogsaa- sønnesønnen Nils Bergslien, der er bosat i Eidtjord, er en begavet kunstner,y som har leveret fortrinlige tegninger, navnlig i den humoristiske genre. W GjerStad i Dyrvedalen. Skyld 29.19. De to største brug 7.3—Y hver. ’ Birkje. Skyld 1O.62. Største brug 5.26. Denne gaard blev i 1293 indløst ved odel af Odd og Holrod paa Rogn og Ringeim fra-den midlertidige eier Einar Pining. Denne Einar Pining er sandsynligvis den samme som den Einar Pining, der omtales 7 aar senere i forbindelse med Buagaarden i Bergen. Denne Pining har, saa- vidt man kan se, været af norsk adel, og familien har hørt hJemme paa vestlandet og rimeligvis nærmest paa Voss. Til samme familie hører vist-
