n v1:KøB HERRED. 291 Udenfor ligger øen Kvamsøen med gaarden af samme navn. Denne omtales af resten Schnabel i 178l som en ø, der var bekjendt for sine store nøddeskoge. P “ Paa fastlandet, nord for Kvamsø, er der et nes, Hellestveit, hvor der er en hule, som kaldes julestuen. Skaare ved Fiksensund. Skyld 13.2o. Største brug ǫ5.98. .En mindre stue af svært eketømmer, der skal være rester af en større, og som staar her paa gaarden, er meget gammel. Kannikeberg. Skyld 2.6o, ét brug. . Her omtaler presten Schnabel i midten af forrige aarhundrede rester af en gammel muret bygning; og det heder, at her skal have staaet et kloster. Dette an dog ikke have været tilfældet. Derimod er der en mulighed for, at her kan have været et hospitium, eftersom den almindelige færdselsvei mellem ytre Hardan er og Voss i sin tid skal have aaet over Fiksensund og videre gjennem Flatebøgjélet og forbi østsiden af Iglamlegrøvand til Voss. Endnu i begyndelsen af dette aarhundrede gik her en slags postforbindelse. Forøvrigt var-Kannikebe1—g i ældre tider henlagt til kapellanen ved Bergens domkirke og i l723 til Bergens rektorat. Dette kan tilstrækkelig forklare navnet Kannikeberg. ’ Her findes ogsaa en røgstue. Botnen. Skyld 9.o3. Største brug 2.9. Her boede i slutningen af det 17de aarhundrede bonden Isak Nilssøn Botnen, som man vanlig tilskriver æren af at have opfundet Hardangerfelen. Egentlig var det do en ældre opfindelse, han havde ført videre. Den var gut af en skoleho?der ved navn Lars Klark, der levede ved aar 1670. iolinmageriet gik i arv til Isaks søn Thrond og svigersøn Sjøhvat, der med stor fordel afhændede sine arbeider paa markederne i Røldal, Telemarken og Kongsberg, Flatebø. Skyld 9.2s. Største brug —4.82. . ’ y l Her findes, eller fandtes i 1888 et nar røgstuer. Den ene er af svært tømmer og synes at være meget gamme . Man skal kunne se fjeldet gjen- nem lioren i taget. Den flade dalbund ovenfor Flatebø er temmelig myrlændt. Et sted er her en fordybning, I a 2 m. dyb og 3 å. 4 m. i giennemsnit, der skal være fremkommet ved, at en mægtig sten fra det nærliggende fjeld styrtede ned og borede sig ned i den bløde jordbund, hvor den forsvandt. n Fiksen. Skyld 28.28. Største brug 5.1a. Henved halvparten af gaarden er leilændingsgods under Rosendal. Et gammelt drikkebæger, der har hørt til paa denne gaard, findes nu paa Bergens musæum. Paa beslaget rundt randen staar: help got ond mari. En 4 m. høi bautasten, der stod i nærheden, er for en del aar siden nedtaget og brugt til husebygning. Paa gaardens marker findes der en hule. Siderne bestaar af fast fZjeld, men taget for det meste af svære kl.ippeb1okke. Den er omtrent 3O m. lang, 6 å 7 m. bred og ligesaa høi, og 1har som en underjordisk gang udgange paa to sider. ’ Udenfor Fiksen, i nærheden af fjordens indløb, findes der paa fjeldsiden en skaalformig fordybning, antagelig 6 a 7 m. lang, 4 m. bred og 4 m. d(yb. “ Ved Fiksensund rager der et overmaade steilt fjeld op. Et sjel en dristi t foretagende for at redde en gjed, der havde gaaet sig fast i fjeldet, blev lier for 30 aar siden udført af en mand, som nu er reist til Amerika. Historien er meddelt i Norsk idrætsblad.
