ULLENSVANG HEB.B.E1). 229 tingsaaen, der udspringer nord for Dyrafonn, gjennemstrømmer Grytingda1en og falder i Kinsaaen ved gaarden Huse, er den be- tydeligste. Længde 10 km. Den danner en smuk fos i dalen nedenfor Grytingsvand. Det østlige Stentjerns vasdrag, der falder ud i Sands- fjorden i Ryfylke, har sit udspring og 5 km. af sit løb i Ullens- Vang herred. — Om elve, der har sit udspring paa Hardangervidda, men hører til vasdrag, der har største delen af sit løb i andre amter, se under Eidfjord. En af LaagenS bielve, Heireelven, har ogsaa sine kilder og nogle km. af sit løb i Søndre Bergenhus amt. Vande. Der findes, navnlig paa den del af Hardangervidda, der tilhører herredet, en Stor mængde vande-. Antallet af vande i herredet gaar op til mellem 35O og 400. Størst af de vande, der ligger i de bebyggede dale, er Sand- venvandet ved 0dda 4.ov km.2 Dybde 120 m. Ringedalsvand i Tyssedalen 4.48 km.2 og ReinsaaSvand, øst for Oddadalen, 2.88 km.2 Intet af vandene vest for Oddadalen og Sørfjorden og nord for Utnefjo1—den og ti1grænsende fjords har nogen betydelig Størrelse. Vandene paa Hardangervidda vil blive omtalt under Eidfjord. FiSket. Vandene og elvene paa Hardangervidda er i regelen fiskerige. Navnlig skal der gaa Stor og god.ørret i Kvænnsjøen, LitloSvand og Normandslaagen. Derimod skal merkelig nok de af Hardangerviddas vasdrag, der flder ud i vest og nordvest, være saa godt som blottede for fisk. Baade Tysseaaen og Kinsaaen skal saaledes være næsten fisketomme. Kvandalselven og Sageelven i den nord- vestlige del af herredet skal være fiskerige. Laksen gaar paa grund af e1venes betydelige fald sjelden mere end et ganske kort stykke op ad disse. I Oddae1vens vasdrag er der sat et fiske- udklækningsapparat i gang af en engelsk sportsmand, der har for- pagtet elven. Han staar ogsaa i begreb med at bygge en lakse- trappe, saa at lakSen kan gaa op i Sandvenvandet. “ — Myrer. Der findes betydelige myrstrækninger i herredet, væsentlig paa Hardangervidda. Bræer. Folgefonnen sender flere bræer ned i Ullensvang herred. Den mest bekjendte af disse er: Buerbræen, der er en smuk. overordentlig Sønderreven bræ med dybblaa grotter ved sin nederste rand. Den skyder ned i bunden af Buerdalen. I midten af dette aarhundrede skred denne bræ frem og havde i slut- ningen af femtiaarene skudt Sig l a 2 kilometer frem i dalen, hvorved den havde ødelagt adskillige af gaarden Buers beiter. Senerehen gik den atter tilbage. I 187O skal den derimod være gaaet 80 meter frem, medens den i de senere aar atter skal være gaaet 40 a 50 meter ti1bage.
