1ð6 SøN1)BEi BEBGENHUS Anm. Gaarde fra nordoSt mod sydvest. KySnes (paa østsiden af fjorden). Skyld 15.äv, ét brug. Gaarden tilhørte oprindelig Galtung-godset,’men gik iden første fjerde- del af det 18de aarhundrede ved Karen J ohannesdatter Galtungs giftermaal med kaptein Butler over til denne, som endnu 1748 som pensioneret boede her. Denne Butler var sandsynligvis sønnesøn af en kaptein Butler af irsk slegt, der§nævnes under Hannibal-feiden (1643—-45). Paa Kysnes grund findes der en del rester af røse. ’ Ljones. Skyld 21.29. Største brug 5.oå. S “ I nærheden paa Ljonestangen er der for engelske midler bygget et afholdshotel. HotelIet ligger overordentlig smukt til i udkanten af furu- skogen. I de furuskoge, der strækker sig indover paa denne kant, vokser der mellem naaletræernes stammer eviggrøn kristtorn og ældgamle, knudrede, vredne ege, medens store gravrøser ligger spredt langs stranden. Ogsaa ved Ljones gaard findes der mange gravrøser, enkelte af dem af en betydelig størrelse I slutningen af det 12te og begyndelsen af det 13de aarhundrede boede her høvdingen Thorgrim, der nævnes blandt kong Haakon Sverressøns haand- gangne mænd og var en af birkebeinernos førere i slaget udenfor Rott ved Stavanger (1202), hvor baglerne led nederlag-. Senere traadte han i Inge BaardSsøns tjeneste og var i aaret 1205 sysselmand i Hardanger. I det føl- gende aar (1206) egtede han i Trondhjem kong Inge Baardssøns søster Sigrid; men natten før brylluppet skulde staa, overfaldt baglerne byen, og herunder blev Thorgrim eft-er et tappert forsvar haardt saaret. Kort efter dræbte Thorgrim efter de islandske annalers beretning krigshøvdingen Jon Usle, men blev til gjengjæld dræbt af dennes kamerater. Hans enke eg“tede Siden Jon paa AuStraat. Linge, store og lille. Skyld 22.29. De Største brug 8.s4 og 6.ov. Her løb skotterne fordum ind og hentede trælast. FosSe, store. Skyld 23.13. Største brug 3.1s. Ogsaa paa gaardene paa denne kant er der enkelte røse. Strandebarm prestegaard Skyld 16.os, bruges alt af preSten. Presten, Senere bisp, Neumann fortæller i kaldsbogen, at prestegaarden, der heder IvarshuS, skal have faaet dette navn efter en adelsmand Ivar Slæde, der skjænkede den til bolig for sognepresten, efter at Jondals bønder havde slaaet den forrige prest ihjel. I aaret 1293 omtales en Ivar Slæde i Uilens- vang. Det har dog neppe været denne Ivar Slæde, eftersom drabet af presten sandsynligvis maa have fundet sted i det 16de aarhundrede, straks efter reformationens indførelse. I nærheden, paa gaarden Skogesel, findes en stue fra det 17de aar- hundrede, der intet sidestykke har i Strandebarm Det heder ogsaa, at den skal være kommet fra Kvam i Vikør herred. Den er meget lav, men bygget at tykke og ualmindelig brede planker. Tag og vægge er bemalede med tepipe- lignende mønstre med frugter og blomster m. v. I Strandebarm findes or- øvrigt en stor mængde stuer fra forrige aarhundrede, der oprindelig har været røgstuer, men nu er blevet forandrede og har mistet sin røgovn. Berge, ytre. Skyld 28.9ä. De største brug 7.11, 6.vä og 6—56. Bru, øvre og nedre. Skyld 23.93— De Største brug 6.oÖ og 5—72. Oma, ytre og indre. Skyld 31.23. Det største brug 4.3o‘ StørStedelen af 0ma indre og den nærliggende gaard Lambedal er leilændingSgaarde under Rosendal. ’ ’ Paa de herværende gaarde er ogsaa enkelte røser eller rester af saadanne.
