118 SØNDRE BERGENHUS Anm. dal i amtet, hvor fjeldenes høide er størst i forhold til dalbundens bredde. Stien følger i regelen dalbunden; men mellem gaardene Mosdalen og Lundalen fyldes den trange kløft Saa fuldstændig af elven, at stien er lagt opover fjeldsiden. Staar man paa høiden af stien og ser nedover dalen, ser den ganske ud som en revne mellem de steile, mægtige fjeldvægge. Selv øverst oppe i dalen er der ikke alene løvskog, men ogsaa en del furu. BebyggelSen holder sig, fraseet enkelte “gaarde, næsten overalt langs kysten og i bunden af dalene. En undtagelse danner par- tiet sydvest for Aakre kirke, hvor der er adskillig høit1iggende bebyggelse opover fjeldSkraaningerne. De fleste gaarde langs Aakrefjordenê og enkelte gaarde langs SkaaneVikfjorden er udsatte for tørke. “ I Skaanevik herred ser man ikke Folgefonnen fra fjorden eller dalens Den sees kun fra høiderne. Høideforh0ld. Syd for Skaanevikfjorden og Aakre- f jorden: W . Høieste punkt af veien mellem Skaanevik og Etne 623 m. Haafjeld, sydost for Skaanevik kirke paa græn- sen af Etne ......., . . . 963 m. Rullestadvand straks indenfor bunden af Aakre- fjorden ........... D . . 97 m. Nord for Aakrefjorden og Skaanevikfjorden: Den nederste rand af Kjærringbottenbræen ved bunden af Blaadalen ........ 814 m. Den øverste rand af samme omkring . . . 1120 m. Ølfernes gaard vest for Holmedal kirke . . 66 m. Eritsland bro ved Høilands sund nord for ØlferneS ............ 71 m. Skarveland gaard, nord for Eritsland . . . 77 m. Elve. Nord for Skaanevikfjorden og Aakrefjorden: Handelandselven er allerede omtalt under Fjelberg. Blaaelven har sine kilder i Folgefonnen, gjennemStrømmer i talrige bugtninger Blaadalen og falder ud i bunden af Matrefjor- den. Længde 30.ä km. Den danner to store fosse, Hvitefossen ved gaarden Bjørnebøl og RykafosSen, straks før den falder ud i Matrefjorden. Blaaelven er en egte bræelv med b1aahvidt,— ugjennemsigtigt vand. Den meddeler ogsaa en stor del af Matrefjorden denne blaalige brævandsfarve. Den kommer frem under en af Folgefon- nens bræer, Kjærringbotnen, som af en vid port. Denne port havde den 24de aug. 1859, da prof. Sexe maalte den, en høide af Vel 5 meter og strakte sig langt ind under bræen. Som tilfældet er med en stor mængde bræelve, kan det hænde, at Blaaelven pludselig minker for saa atter ligesaa pludselig at bryde frem med øget vandmasse, saa at den oversvømmer de omliggende marker. Dette maa
