BREIM HEHP1E1). 605 Furu breder sig udover mod —øst paa Breimsfjeldet, hvor der til- dels ogsaa plantes. Lysor er der i enkelte strøg i da1bunden, hvor jordbunden er elvesand og ler, desuden er der asp, rogn, selje, hasse1 a1m, heg, enkelte træer af løn og ask, den sidste p1antet. Herredets Sk0ge Ieverer ikke kjøbmandslast eller andet stort tømmer. Bygningstømmer kjøbes i betydeligt omfang. Der sælges en del brændeved. Endel tøndebaand og Stav SælgeS. Middelpris i 1895 var pr. meterfavn ve(l: birk kr. 10.00, furu kr. 7.00 og Or kr. 6.00.’ De bedste skoggaarde i herredet er: Kvile, Kaale, Dale, Hun(lskaar og Hetle for furuskog, He og Birkelo samt Aardalen, Bog-stad og Frøistad for birk og furu; Støive og BCjømereim for birk og asp. . Ved Breimsvatn er et betydeligt brud af lys og haard skifer. Paa Breimsfjeldet er klæbersten, men den drives ikke; der er ogsaa en forekomst nær Skryppestad. Ved udgangen af 1895 var der 2 perSoner, som drev land- handel efter bevilling eller handelSbrev; det vigtigste af han- delsstederne er paa gaarden Re. Der var i 1895 2 indskrænkede rettigheder til udskjænk- ning af øl. Breims landboforening er stiftet i 1894 med formaal: at virke for en foræd1ing af herredets husdyrhold. Foreningen talte ved udgangen af 1895 81 med1en1mer. Egentlige f abrikanlæ g er her ikke, derimod er her 2 sagbrug, H‘amstadsagen og Heimdalsagen, Som er noksaa vel udsty- rede, foruden et par ældre sage. Der er flere møl1ebrug, saaledes Bjørnereims mø11e. Desuden er for et par aar siden oprettet et stort, vel udstyret meieri, som drives med vandkraft, og 5—-6 mindre for haandmaskiner. Postaabnerier i herredet er: Vaatedalen, Breim. Herredets meste beb y gnin g ligger ved Breimsvatns nord- bred og opigjennem Breimsda1en til Sandalsvatn, fornemmelig paa dalens nordskraaning; ogsaa ved Bergeimsvatns sydende, ved Aardal paa Breimsvatns østside og ved Vandets vestside ved Skar- stein er endel gaarde.
