Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/573

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


568 NORDRE BERGENHUS AMT. fandtes paa Samme gaard et par skridt fra dette sted halvdelen af en efter længden kløvet skiferhe1le, Som viser dybe og tydelige Slibningsmærker paa begge bredsider. Paa Samme gaard er e11de- lig fundet 9 flintestykker eller skiver af ensfarvet, rødbrun flint. Ved gjennen1skjæring af en liden forhøining paa marken kom man til flinterne omtrent 2O tommer under forhøiningens top. De stod opreiste saaledes, at den største var i midten de andre paa begge sider efter støi-relsen, saa at de to mindste var yderst Paa Nor er fundet en flintspydspids, 17.8 cm. lang. Ved grøfte- gravning fandtes .paa VeuiZ1; en broncecelt uden hempe. Fundet fra ældre jernalder bestaar af et kvartsbryne, ogsaa fundet paa Alsaak()r. Af fundene fra yngre jernalder maa først og fremst nævnes .Myklebosfad-fundet, som med hensyn til indhold er et af de rigeste fra hele Norge. Haugen blev undersøgt 1874. Foruden dette bekjendte graVfund paa Myklebostad, hvilket tidligere er omta1t, er der paa Myklebosta(l desuden udgravet to andre hauge fra yngre jernalder. I en røs paa Nor(Zfjoɔ“deíd(åf fandtes en sammenrustet ringbrynje. Paa høiderne over gaarden Naustdal staar eller stod en vakker bautasten henved 8 alen over jorden, 26 tommer bred og 15 tommer tyk; nede ved stranden, foran den tomt, hvor sagnet hensætter Vemunds borg, staar eller stod en anden, 5 alen lang, 1 alen 16 tommer bred og 2 til 3 tommer tyk, horisontal ovenpaa Eid kirke er en 1angkirke af tømmer, opført 1849, med 900 siddepladse, den ligger ved Eidsfjordens bund paa gaarden Myklebostads grund. Øygis kirZ1Zja var Eid hovedkirkes gamle navn. Den var dediceret St. Maria. Daviken præstegje1d blev fraskilt Eid ved reskript af 6te juni 174O, og Hornindalen ved reso1ution af 30te september 1865. Før 1865 var Hornindalen anneks under Eid, og indtil 1740 1aa— Davik med sine 3 sogne ogsaa under dette præstegjeld, der den tid altsaa strakte sig fra den inderste del af Hornindalen ved Sunnelven grændse og helt ud til Bre1nangerøen. Eid hovedkirke er nævnt i 1322. Der nævnes fra denne tid en visitas af biskop Audfin saavel i Øygi som i Gloppen, i hvilken anledning han skriver til præsterne, at han agter at opholde sig 4 døgn i Øygi og 3 i Vinreid, og faar da præsten Gudleik i Eid paalæg at lade skaffe tilveie 4 tønder bjor (sterkt ø1) til hver nat, 6 tønder 1nundgodt (tyndt øl), samt 1 tønde vin og den nødvendige mad. Af dette skulde Gudleik svare for 1 døgn og de øvrige præster reSte11. Kirken blev den 1ste deeember 1689 rammet af lynet og nedbrændte til grunden. .