5 18 NORDRE BERGENHUS AMT. Tosteinmyren er samtlige n1uldmyrer egnede for dyrkning; de benyttes til havnegang. Der er paa mange steder ypperlige torvmyrer, og de benyt- tes overalt i herredet, hvor de findeS. Skog. Se1je er temmelig snaut, saa at endog løvtræer er Sjeldne. Arealet angiveS til 4 km.2 løvskog, birk, haSsel og or. Store fururødder i myrerne vidner om en tidligere større sk0g, baade her og i Daviken. Furu og gran findes her lidet af; en holme (Ersholmen ved Selje) er beplantet af staten. Kun paa et enkelt sted i herredet findes en liden furuskog, nemlig i Haa1evik paa Vaags- øen. Træerne er ikke af den størrelse, at de kan benyttes til tømmer. Alt bygningstømmer maa kjøbes. Brændeved kjøbes for endel. Af andre skogprodukter kjøbes næver og bark. Middelpris i 1895 var pr. meterfavn ved: for birk kr. 14.00, furu kr. 11.0(), Or kr. 10.00. Til bygningstømmer kjøbes almindelig 8—toms planker, der koster 12 15 øre pr. fod. De gaa-rde, som har lidt skog, er: Ei(le, Berstad, Hatlenes, Salt, Kjøde, Kvamm(ɔ, Stokke og Stokke- vaag samt SeØe præstegaard.— paa alle steder birkeskog. Der brændes adskillig tare i Selje herred, helst paa vest- siden af Stadlandet, asken betales med kr. 1.2ɔ pr. vog eller pr. 18 kilo, det vil sige op imod 7 øre pr. ki1o. Antagelig til- virkeS der henimod 11O tons aske i Se1je herred, hvilket efter en pris af ’70 kroner pr. tons skulde give et udbytte af 7 70O krone1—; i naboherredet Bremanger brændes mindre. Vigtige fiskerier foregaar i Se1je. Gjenstand for fiskeri er: Sild, torsk, sei, la-nge, br0sme, hySe, uer, stenbit, 1yr, hvit- ting, berggylte, k01mule, fremdeles kveite, flyndre, laks, Ørret og brisling, videre er der haa, haabrand, ha-akjærring, skate og vide- kjeft; ogsaa noget hun1mer fiskes. Hjemmefisket er i enkelte dele i herredet af stor betydning. Vaarsi1den fiskes med garn paa nordsiden af Stad, ved Silden, flere steder paa VaagSøen, saaledes i Torskangerpol1en. Denne Vaar-sild har været under kysten hvert aar og i 1899 Var der godt fiske. Det staar paa fra kyndelsmesse til Sommermaal. Hver garnbaad har 18—-24 garn og 6 mand. Der bundsættes indtil paa 3O favnes dybde, sædvanligvis paa 2O, ogsaa Saa grundt som 18.
