Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 2.djvu/18

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


JoSTE1)A1.EN HEBBEn. 1 8 sidste sted mindre god, da der er mere skyggefu1dt. Paa gaarden Espe er der store dyrkbare flader af elveopskylningsmark, altsaa bestaaende af sand og evje; lignende mark, men af mindre ud- strækning, findes ogsaa paa Sperle og Fosøien. Derhos er der ved hver eneste gaard noget udyrket, dyrkbar jord, dels sand, dels myr af mere eller mindre godhed, alt efter solgangen. Fædriften er den vigtigste næringsvei. Engene er tildels meget maadelige. Vaar og høst begynder og slutter over hele dalen med beitning paa indmarken. Hjemmehavnene er gjennemgaaende mindre gode undtagen i Faaberg, hvor de er særdeles gode, og Li og Krondalen gode. Faaberg og Mje1værgrænd Sætrer i Stor- dalen, hvor der er udmærket god og rig sæterhavn. Kronen og Snetuns Sætre er Røike(lalen, Grev og Bersets Sandhaugedalen, Haugen og Helgegaards Haugastølen, alle gode sætre. Krikebygden med Bjørk og Brueim Sætrer i Gjeitsdalen og Vanddalen, ogsaa gode sætre. Bakken og præstegaarden Sætrer paa Bakkedalen, Nedreli paa Liastølen, Sperle, Fossen og Myklemyr paa Vasdalen, Aasen paa Skaaldalen, Ormberg paa ()rmbergsnaasi, Øvre Myklemyr, Øi og Teigen paa Humpedalen. Alle disse sidstnævnte Sætre er mindre gode. Kvæget er stedegent, tildels ganske lidet opblandet med telemarksraee ved en par okser. Foss skriver i 175O: «Køerne have hver sit Navn, som de lystre, f. Ex. Fagesi, Bugros, Levros, Pentekoll, Busken, Rejnfog o. s. v. Faarene have ikke NaVn. Gederne have derimod og hver Sit Navn, som f. Ex. Skjomos, Blegeros, Qvideben, Drive o. S. v. Aarsag, hvorfor Gederne fremfor Faarene have Navn, er denne, at Faarene holde sig nærmest til Stølene og Folket, men Gederne sætte høist til Fjelds, hvor Folk ei kan komme efter dem, men 1ystre, naar deres Navn nævnes. Derfor har og hvert Slags Kreatur sin Formand for sig med Bielde paa, hvilken de fø1ge. Ellers, endskiønt her ei er saa stærkt Græs, som ved Søen, falde her dog bedre Kreaturer-, trive1igere og federe, hvorfor de og især til Melke— og S1agtebester fra andre steder søges.» Opgave over kreaturhold samt fjærkræ og bikuber 1ste januar l891: Heste . . . 81 Storfæ . . 782 Faar . . 1 224 Gjc1;c1— . .135O