ii62 N()RDllE BI“ZR(iENHUS AMT. berette om den, thi den er kun sjelden at Se, da den aldrig kommer tillands eller paa steder, hvor fiskere ser den, og jeg antager, at den slags fisk ikke kan være ret talrig i havet; men vi kalder den oftest h1t(f?jltjZ’t paa vort sprog. Dens længde kan jeg ikke sikkert opgive i alnemaal, thi de gange man har seet den, har den syntes mere lig et land end en fisk; jeg har ikke hørt, at den har været fanget eller fundet død, og derfor antager jeg, at der ikke er mere end to stykker i havene, og at de ikke avler nogen yngel sammen, men tror meget mere, at de er altid de san1me; det vilde heller ikke være godt for de andre fiske,i at de var saa talrige som andre hvaler paa grund af deres umaadelige størrelse og den masse føde, de behøver. Ellers be- rettes denne fisk at have det saa-ledes, at naar den skal æde, saa raper den sterkt i halsen, og med den rapningen følger meget aate, saa at alle slags fiske, baade smaa og store, som er i nærheden, iler til i den tro, at de der skal finde rigelig næring Imidlertid lader den store fisk sin mund staa aaben, og den er ikke mindre end et sund eller en fjord, saa at fiskene kan ikke tage sig iagt. men renner derhen i mængde. Men naar dens hug og mund er fuld, da lukker den munden til, og den har da fanget og stængt inde alle de fiske, som før ilede derhen for at søge næring.:W Navnet hafgufa har troldet af g“z(fi1, røg, damp, hvilket svarer til .S—c“avissimus oder eller velbehagelige lugt, som det efter en latinsk skribent skal udsende, hvilket vel staar i forbindelse med Konge- speilets rapning, 1—api, og den af Pontoppidan omtalte for fiskene velbehagelige lugt. Kraken eller hafgufa er et meget gammelt sjøtrold; den omtales i Edda Snorra Sturlasonar I,:380 8, og videre i Ørvar 0dds saga C. 21. Den omtales videre i ()lai Mag)ei Historia lib. 21 c. 25. og der findes tilsvarende beretninger i middelalderens Phys“iologa1s (TÈyChs(—n.— Physiolog-us Syrus) 161—167. Her bærer den navn af aspidoheluna, hvilket i et angelsachsisk digt er for-vandsket til .f(I—S’I“*if()(ff(llO)2. Grundlaget for disse beretninger maa sandsynligvis søges hos .4rWianios Flavius, en af de betydeligste forfattere i den ro- merske keisertid født i den sidste halvdel af det første aarhundrede Krogh beretter i sin beskrivelse af Nordfjord, at fiskerne taler om «3 andre Slags Havdyr, der nogle Mile udenfor Land- kysten i stille Veir om Sommeren undertiden skulle lade sig set-, nemlig Krake, Humre-Tust og Aale-Tust. Af disse beskrives Kraken, som bekjendt, at være den største, skjønt man dog ikke her tillægger den den uhyre Størrelse, som endeel Skribenter have meldt om; de Fleste beskrive den her som et Legeme, om- trent af 1O0 Fa-vnes 0mkreds eller lidt Mere. De to Andre
