Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/628

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

l3I“ZFOI‘KNIN(i. Ö1;‘) Spedalskheden naaede i sidste halvdel af det 17de aarhun- drede en frygtelig høide i kystdiStrikterne. St. Jørgens hospital i Bergen, til hvis vedligeholdelse Selje klostergods var lag-t, blev i løbet af det 17de aarhundrede udvidet fra tid til anden, men kunde dog ikke paa langt nær optage alle de nlykkelige, som var befængte med sygdommen. Ved reskript af l6de august 17l3 oprettedes derfor Reknes hospital ved Molde. I en skrivelse, dateret Nordfjord 12te april 1670 og paa almuens forlangende opsat af sorenskriver S(1—ren Kristenssmz, heder det bl. a-.: (—Nøden og Elendigheden er saa stor, at den største Del iblandt os maa æde Bark af Træerne, saa at mange derover har sat Livet til og en Del med den slemme spedalske Syge, som endelig paa saadan ufordøielig Spise vil efterfølge, er bleven be- fængt, hvortil og saadant at forekomme vi hidti1dags haver hjul- pet hinanden med Penge, og de spedalske Lemmer udi Hospitalet at indbringe, som nu paa faa Aaringer er skeet, at vi haver indsendt vel s(?.Z—ti Personer, hvortil dette udarmede Fogderi haver udlagt vel over de l400 Rdr.; men —— — er desværre nu paany tilvoxet henved en 50 Spedalske, som lever her hos os efter vores jammerlige Tilstand, hvilke vi ikke kan i Hospitalet bekomme, medmindre med hver Person stra-xen indbringes 36 Rdr. foruden de 4 Skilling, som af hver Mand her af Fogderiet til Hospitalet aarlig leveres.» .4arsagern(? til spe(lalskheden er smitte. I)(mielssens og Boe(“ks opfatning blev tidligere anseet som den bedst begrundede, idet de mente, at spedalskheden var arvelig; denne mening maa nu siges at være forladt. Teorierne om fiskediætens og den fugtige knldes betydning er ogsaa opgivne. En hollandsk læge Droguat-Landré søgte i l869 at vise, at arv ingen betydning havde for sygdommens ndbredning. Og denne opfatning har fundet almindelig tilslutning hos norske læger nu. n Naar spedalskhedens smitsomhed er bragt paa det rene, er det lettere at forstaa dens udbredelse. ’ Det antages, at spedalskheden indtil 1856 tiltog her i lan(let. Ved en tælling i 1836 fandt man 659 og i 1845 1l22 leprøse,— i l856 fandtes 2833. I 1836 og 1845 har været overseet en hel masse tilfælde, saa disse aars tal er for smaa. Dog tør man vistnok antage, at lepra har tiltaget her i landet i den første halvdel af det ]9de aarhun(lrede. Foruden St. Jørgens hospital i Bergen og Reknes hospital ved MoIde var siden begyndelsen af 40—aarene Lungegaardshospitalet i Bergen. I 1856 byggedes pleiestiftelsen for spedalske i Bergen; i 1861 aabnedes den nye og større Reknes pleiestiftelse ved Molde og Reitgjærdets pleiestiftelse ved Trondhjem. Alle de i stiftelserne