Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/543

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

53O NORDRE BERGENHUS AMT. og ogsaa i andre former er meget tarvelig til menneskeføde — spredes brislingen udover markeme til gjødsel; da er det kun 1idet, som udnyttes til menneske— eller kreaturføde og agn. Brislingefisket er overmaade uregelmæssigt. Et aar kan der paa et sted være et rigt brisli.ngefiske, og næste aar kan fisket her slaa feil, medens den optræder i mængde paa et andet sted Det gjælder at være hurtig, da brislingen vandrer fra sted til sted efter aaten. Den fiskes næsten udelukkende med kastenøter, som er pas- selig store og rundmaskede, hvorfor man, naar man har kastet-, anbringer en not med tættere ma-sker udenom, medens kaste- noten tages op for at benyttes andetsteds. Brislingen bør staa nogle dage for at skyde aate. Fiskerne mener, at brislingen kommer ind i bugter og sund, hvor den stænges, alene fordi den jages af størjerne, medens forholdet er, at støi-jerne simpelthen følger stimene, som atter følger aaten. Brislingen anvendes til husbrug kogt, stegt eller røget, ogsaa lindsaltet er den almindelig benyttet paa Vestlandet. Den giver et godt agn. Tidligere saltedes den til udskibning, idet den ned1agdes uden at ganes. Den fede høstbrisling anvendes imid- lertid almindelig til saakaldt ansjos, der nedlægges af flere fabriker. SI(I“eiflSIIet. Skreien eller vaartorsken fiskes ved amtet-S kyst, og disse fiskerier foregaar omtrent paa samme tid som de tilsvarende store fiskerier i Lofoten og paa Søndmer og i andre amter. Skreien søger ind for at gyde, men gaar som regel ikke ind i saadan mængde som paa Søndmør og ei he1ler, som det synes, saa regelmæssig. Bunden udenfor amtets kyst har ikke saa udprægede dybrænder som Vestfjorden i Lofoten og Storfjorden i Søndmør, og dette er vel en af grundene til, at skreien ikke kommer i den mængde paa denne del af kysten. Selje og Bremanger samt Kinn og Daviken er de herreder, hvor skreien fiskes, før ogsaa i Askvold; lidt fanges endnu i Su1en. Som eksempel paa, hvor uregelmæssig skreifisket falder i dette amt, kan anføres, at i 1885 fiskedes i hele amtet kun 650O stykker skrei, i 1888 fiskedes 5219O0 stykker og i 189O 1 114 900. I de senere aar er fisket: Stykker skrei. 1892 . . 121645O 1893 . . 1 336 50U 1894 . . 913 OO0 1895 . 81 5OO