F1s1(1—:H1EH. 527 ener sig, ligesaa uordentligt og urigtigt gaaer det ogsaa til med Fangstens Deling, samt den deraf flydende Tiende og LandsIod. Snarere ere ikke Notørene komne i Land og Silden begynder saavidt at indknibes, at den begynder at koge i Noten, som man siger, førend snart en, snart en anden af Noteierne tillader en sin tilkommende Kjending af den endnu fælles Drægt at øse en eller flere Hover i Baaden til Kogesild, som de kalder; af den Mængde samlede Almue tør vel ogsaa en og anden snappe sig en Hov eller Kurv Sild uden Tilladelse; thi i saadan For- virring kan ikke enhver just saa paapasses. Silden øses da af Noten med Hoverne i de tilstedeværende Baade, saavidt Fangsten strækker sig; hvorpaa Præstetienden er gemeenlig det første, man tænker paa, og aftager dertil en Slump, større eller mindre i Forhold til Kastet, eller, rettere sagt, ligesom man ynder Præsten til, uden noget rigtigt Overlæg eller Skjønne, hvormeget ham egentlig med rette burde tilkomme; af de smaa Kast faaer han gemeenlig for meget og af de større for lidet. Dernæst udtages Kirkens Tiende, som burde være lige med Præstens, men ihen- seende til denne ere de ikke nær saa godhjertige; med mindre Kirke-Eieren boer i Nærheden, og tillige er en Mand, som for- staaer at efterjage dem og holde dem i Frygt. Ellers er her og i Søndfjord en stor Deel Almuer, som formener sig at være frie for Fisketiendes Svarelse til deres Kirker, saasom Førdes, Nøsdals, Vefrings, Svanøes, Holmedals, Dales og Bøgstads Almuer. 0msider kommer Raden til Landslodden. som skal ydes Jordeieren af Kastet, for hvis Land det er skeet, og rimeligen burde være den betydeligste Afgift i Betragtning af, at han ihenseende til dette Fiske er pligtig at lade sin Eiendom altid staae til Tjeneste for enhver Fremmed, som vil kaste der, saa- længe han ikke selv har Not, og ligger spændt, som det kaldes, med samme paa Kastet, det er at sige, ligger rede med Noten i Baaden til Sætning, da ham i saa Fald allene tilstaaes For- kastningsret; thi uden saadan Frihed, uadspurgt at kaste for anden Mands Land, naar og hvor Silden tilsier, maatte det Al- mindelige lide alt formeget under dette Slags Fiske, som efter sin Natur ikke taaler at indskrænkes. Imidlertid er Søndfjords Almue allermindst skjønsom ihenseende til denne Frihed og den afgivende Landslod, som snart slet ikke ydes, snart med saa ringe Andeel, at den neppe svarer mod en Tredjedeel af rigtig Tiende.» En tilgodegjørelse af Silden paa anden maade end til men- neskeføde ansees tildels for syndig. Saaledes siger H. Arentz i forrige aarhundrede: «Men ligesom vi have seet, at Almuen her anseer Vaarsild-Fiskeriets 0phør som en Straf af Herren for den Ugudelighed, som under samme i Fiskeværerne begikkes, saa vil den og hentyde Sommersild-Fiskets Aftagende til en lige Refselse
