484 NORDRE BERGENHUS AMT. indreder sig og ved.ligeholder midlertidige sommerstationer, hvor- fra den har vid udsigt om dagen, og hvor den har sin soveplads om natten. I de senere aar er legerne for det meste i forfald, da bjørnen holder paa at udryddes. Fjærland var indtil for faa aar siden bekjendt som opholdssted for bjørne. Nu antager kyndige folk, at der blot er 3, høist 4 tilbage i hele Fjær-land. Man kjender temmelig nøiagtig, hvor hver enkelt pleier at holde til. Et bjørneleger er undertiden en over et par meter lang og en meter bred fordybning i jorden, foret med tørre kviste og løv og med et naturligt tag af løvrige grene og buske. Bjørn angav Kraft i l830 som forekommende i alle fogde- riets præste eld, og da anrettede den ofte ødelæggelser paa kreaturerne paa sætrene. Det var næsten udelukkende jostedøleme og nogle faa fra Leikanger og Hafslo, som drev paa bjørnejagt, og de reiste omkring i Indre Sogn og fældte omtrent et Snes bjørne aarlig. I det hele taget er de indre herreder og fjordherrederne endn11 som regel opholdssted for bjørne, medens den mangler i kystherrederne. Ulven, varg eller graabein (banis lupus), var i tidligere tider særdeles talrig i amtet. I de 25 aar fra 1846—187O er der saaledes fældet 202 ulve; i de sidste 25 —aar derimod er der ikke betalt skudpræmie for en eneste ulv. J. .4. Krogh, som skrev sin beskrivelse af Nordfjord omkring 178O, fortæller om ulven i Nordfjord: «For 5O til 6O Aar siden vidste man her ikke af dette Rovdyr; siden indfandt den sig her et Snees Aar i saadan Mængde, at Ingen turde nogen Tid slippe sit Qvæg ud, medmindre Folk gik med for at vogte det; men da man begyndte noget almindelig, deels at lægge ud for- giftede Aadsler, hvori den betydeligste Gift var Ulve-Mosen (ili(’h(3ll vulpinus), deels allesteds at jage i Markerne, og over de smaae Eide at udspænde Baste-Touge, begyndte de kjendelig at forsvinde, saa man i en Tid af 1O til 12 Aar blev her ga118kG befriet fra dem; men nu have de atter i et halvt Snees Aar be- gyndt at indfinde sig, dog ikke slet i den Mængde som tilforn. ikke heller endnu paa den søndre Side af den Hovedfjord, hvoraf Nordfjord for Størstedelen bestaaer, men have alene holdt sig hidindtil paa den nordre Side, der grændser imod Fogd01’î9t Søndmør, hvilket udentvivl er et Bevis paa, at de ere komne nordenfra » Kraft skriver i 1830, at Sogn i en række af aar havde været aldeles fri for ulve; men de kom i begyndelsen af I826— formodentlig fra Gudbrandsdalen, igjen ned i Lyster, Hafsl0 Og Sog11dal og dræbte der mange kreaturer, da man ikke forstod al skyde eller fange dem.
