Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/93

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

8O NORDLANDS AM‘r. fjorden. Navnet har vel oprindelig tilhørt en af disse. Første led maa være adjektivet harðr. Gaards-nr. 101, brugs-nr. 1, af skyld 5.59 mark, med l husmandsplads. Udsæd i 19O0 0.87 bl. byg, 4 hl. havre og 15 hl. poteter. Husdyrhold: l hest, 13 storfæ, 5 faar, 3 gjeter, l svin og ll høns. l 2-hjulet ar- beidskjærre. 17 gaarde har i matrikulsky1d mellem 4 og 5 skyldmark, nemlig: Hall, skrives almindelig I-Iald, af skyld 4.94 mark, med 2 husmandspladse. Skauvik, skrives almindelig Skovik (4.27 mark), med l husmandsplads. Røiivold, skrives almindelig Røtvold (4.41 mark), med 1 husmandsplads. - Disse nævnte gaarde ligger i Solstad sogn, de øvrige ligger i Vassaas. Fornes (4.02 mark). Kollen, skrives almindelig Kolden (4.41 mark). Sylten (4.88 mark) med l husmandsplads. Skavstad (4.17 mark) med 1 husmandsplads. Granbostad (4.55 mark). Øksningen (4.55 mark). Øien (4.55 mark). Heh-tad, skrives ogsaa Heilstad (4.71 mark), med 1 husmandsplads. Bangstad (4.55 mark). Bang- stad (4.67 mark). Barkamoen, almindelig skrives Borkmo (4.17 mark). Bare-tad (4.54 mark). Hongbarstad, skrives ogsaa Hang- barstad (4.55 mark). Hongbai-stad (4.55 mark). G a m l e ga a r d n a v n e i Binda1en, foruden de anførte, er i Solstad sogn: - I()ærstad. Navnet forekommer i Meldalen, hvor det kom- mer af IØarkastaðir, sandsynligvis dannet af et persontilnavn. Den oprindelige form kan ogsaa være Kersfaðr, som kunde for- klares af ker, kar udsat til fiskefangst i- elv, ogsaa brugt som et fiskegjærde i en elv, især for laksefangst. Men her er ingen elv, og gaarden ligger ved en smal, grund vik. Simleaunet maa oprindelig have været underbrug under det nærliggende Simle i Leka. Sidste led er auðn, ødemark, øde- gaard. Haalop er sandsynligvis Hálaup af hár, høi, og laup, som bruges om et sted, hvor der væltes tømmer ned, eller hvor der er gaaet skred, jordfald. Det kunde saaledes betyde, det høie skred eller den høie tømmervælte. Ofemik, af dyrenavnet otr, oter. Gimsen. Betydningen er ikke kjendt. Forskjelligt, men maaske beslægtet er Gimsø i Lofoten, hvis gamle form er Gimista. G-imlingen er en noget høi ø. Navnet hænger maaske sammen med gimling, mellemvæg mellem to rum i et hus. Øen ligger nær Helgelandsflesa paa den gamle grændse mellem Helgeland og