70 NORDLANDS AMT. Det uopdyrkede land er væsentlig benyttet til havnegang, delvis til slaa-tteland, og en del bevokset med skog. Der er om- trent 3000 maal store myrstrækninger. H jemmehavnene er almindeligvis tilstrækkelige, enkelte steder rigelige. Fjeldbeiter er der mange steder, men de benyt- tes nu mindre, da sætrene ikke altid vedligeholdes. Desuden er der fjeldslaatter, saaledes for Aabygden i Erikjjeldet og flere steder, paa fjeldet paa Bindal-S-eidet, paa Djupvikfleld og i Aarsand- dalen i Sørfjorden og desuden flere spredte felter omkring i herredet. Udslaatt1erne er især i den midtre del af Bindalen herred store, men de ligger ofte langt fra gaardene. I den ytre del af heierne er havnegangene ofte tarvelige, paa de ytre øer daarlige. Kvæget slippes uden gæter i fjeldene. Sæterdrift er ringe; paa enkelte gaarde kommer kvæget paa sæteren endel af sommeren, almindeligvis om forsommeren. Melkeproduktionen er i de senere aar tiltaget noget, og noget melk sælges. Der sælges hornkvæg, faar, kjød og smør. Faareho1det er tiltaget noget, ligeledes svineholdet. Husdyrhold samt fjærkræ i Bindalen herred: 19oo. 1s9o. Heste . . . 170 167 Storfæ . . . l 274 l 284 Faar . . . 1339 2 144 Gjeter . . 4l4 681 Sv-in . . 71 73 R-ensdyr . . . l l82 l 241 Høns ....... l411 641 Kvæget er almindeligt smaat nordlandskvæg. Endel spredte blandingsdyr forekommer vistnok, men ikke ofte. Fædriften er herredets hovednæringsvei, og den har gaaet fremad. Melkekvæget faar bedre røgt og rigeligere fodring især paa de større gaarde. Paa mange mindre gaarde og paa fjeld- gaardene er stellet temmelig misligt. Fjøs og udhuse er tildels tarvelige, smaa og ofte mørke. Melkestellet er mangesteds i Bindalen herred taalelig godt. I de ytre strøg slippes faarene paa øerne, hvor de ofte gaar hele sommeren uden tilsyn og først hentes hjem om høsten. Gjeteholdet er efter statistiken aftaget, men siges i de se- nere aar at være i fremgang, særlig paa de mest enslig liggende gaarde
