n“1ELo HEHR1-:I). 607 Paa gaarden Dalen er en stor bautasten, 3.6 m. høi, 82 (’I1l. I)red, smalere øverst, og 14 cm. tyk. Den staar i en liden rund- haug. Paa gaarden er flere gravhauge, og oldsager er fundne. Paa gaarden Fore stod tidligem en nu nedtagen bautasten i en stenring, der vistnok hørte til en gravhaug. Paa øen Bolgen har man, heder det i 1845 (SkillingmagaZinet), forhen fundet jarnhom-er (jernhoveder, hjelme?) etc., der er for- komne. De fandtes i en stor kjæmpehaug, som man oftere har undersøgt, indtil en stor, flad og firkantet sten af flinthaard granit, der er 6Vs alen bred og 7 alen lang, men hvis tykkelse endnu er ubekjendt. I denne grav siges sjøkongen Arng1-im at være begravet (andre kaldte ham Baade, sigende, at øens navn, uvist hvordan, skulde udledes derfra). Denne Arngrim, fortaltes der paa Bolgen, skulde have gjemt sine Skatte i denne haug ligesom ogsaa et sted nordligere, paa Haverøen(?). Rundt om denne sten ligger-en masse lerjord, der er saa haard, at den neppe kan brydes af jernstænger; mærkeligt er det ialfald, at det er det eneste sted paa øen, hvor denne jordart findes. Dette samt den svære stens regulære form tyder hen paa, at haugen er indrettet af menneskehænder. I juli maaned 1844 leiede handelsmændene paa Husby og i Selsøvik nogle mænd til for 60 skill. idagløn, for- uden kost og brændevin ad libitum, at minere paa denne sten. Efter 8 dages arbeide havde de bortmineret V2 alen i tykkelse af stenens halve flade; folkene sagde, at de nødtes til nogle dage derefter at forlade arbeidet for høhøstens skyld, betvivlende at arbeidet vilde fortsættes senere, hvis de ikke fandt skatten inden sin afreise. De mente, at stenen var flere alen tyk eller dyb. Hine to lod minere i haab om at finde en stor skat af kostbare metaller. Melø kirke er en langkirke af tømmer, opført 1867, med 8O0 siddepladse. flUǫlu kirkja var Melø annekskirkes gamle navn. «Thrond Benkestok fik Brev paa Mellø Kapel i Bodø Præstegjeld paa Helge- land med alt sammes GodS, Rente og Rettighed, dog at han skal holde Samme Kapel og Gods ved skjellig Bygning og ved Hævd og Magt;) (1541Ï). Kirken var sognekirke allerede i middelalderen; den nævnes hos Aslak Bolt og nævnes i reformatsen Som annekskirke under Rødø præstegjeld. Melø kirke brændte i 1704 efter Nordlands amtsarkiv, saa den ældre kirke kan ikke have været fra ]666, som et sted an- givet, med mindre den i 1704 brændte kirke var fra 1666. Fra Melø kirke omtales (SkillingmagaZinet i l845) en «Gruppe, forestil1ende Christi og de to Røveres Korsfæstelse, der hænger paa Væggen til Høire af Alteret; Figurerne vække Latter, da de,
