t MELØ HERRED. 591 men de er ofte gjennemsat af sprækker; dog forekommer der krystaller, hvoraf der kunde slibes stene 7 mm. lange og brede. Fiskeriet er en hovednæringsvei for den største del af befolkningen i Melø herred. Der fiskes saagodtsom hele aaret rundt torsk, sei, brosme og lange. Kystfiske drives paa strækningen fra Sveen til Støtt Ve til 3 mil fra land, vaar og høst og nogenlunde regelmæssig Havfiske har været drevet med dampskib. Hjemmefisket er af betydning Ved fiskerierne benyttes 1isterbaade af forskjellige størrelser, redskaberne er mest garn og dybsagn. Besøget af fremmede fiskere er ikke betydeligt; om vaaren er der nogle faa i Støtt. Uerfisket er af betydning; det drives med dybsagn og tillige i den senere tid med garn. Uer fiskes nord for Grønø, udenfor Flatvær og flere steder. Glaamenfjordens indre del angives at være usædvanlig fiske- rig; der er slam fra Svartisen i sjøvandet. Syd for Teksmonskagen er en god seibanke. Laks fiskes langs kysten i kilenot. Sild stænges af og til. I Lofotfisket eller i vinterfisket langs Helgelandskysten del- tager den største del af befolkningen i Melø herred. I vinterskreiflsket i Valvær og Myken i Rede herred delta- ger saaledes folk fra Melø, og paa disse vær driver de ogsaa andet fiske om vaaren og forsommeren. Samlet udbytte af fiskerierne i Melø herred 1902. 1903. 19o4. 1905. 19o6. Ex. x1-. in-. in-. in-. Skreifiske . . 4180 20 l50 7 190 3 480 3 550 Fedsildflske .... 69 00O 152 500 2 45O - - Smaasildfiske . . . - 400 9 OO0 - - Laks- og sjøørretfiske I 000 672 750 40O 3O0 Andre fiskerier . . 5 000 14 200 1 7 00O 2O 2O0 8 7O0 Tilsammen 79 l8O l87 922 36 390 24 080 12 55O Af industrielle anlæg er der i Melø herred en træbnnd- skofabrik paa Grønøen. i Melø herred havde i l905 13 landhandlere. De vigtig- ste handelssteder angives at være Grønø, .4amnehavn, Ørnes, Torsvik og Sted Ingen havde ølCret.
