Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/561

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

548 NoR1)1.AN1)s AMT. med aaser op til 58 m.s høide, tildels myrlændt; der er 3 gaarde og 2 pladse. e S-undøen, 2 km. vest for lille Selsøen, er 3.25 km.9 stor, 2.3 km. fra nord til syd og 1.8 km. bred; den har bugtet kystkontur I øens søndre del er en høide paa 89 m. Ellers er den smaa- kuperet, tildels myrlændt. Øen er temmelig flad i det midtre strøg; der er 3 gaarde og 3 pladse. Af Hestmandøen, som er 13.25 km.2 stor, hører nordre del, 8.56 km.Z, til Rødø herred, resten, 4.69 km.’, til Lurø herred. Den nordre ende, ÄÝOTdøOddB7l, ligger 2 km. sydvest for Sundø. Hestmandøen har tunget kyst inden Rødø berred. Fra vest gaar Grønvikvaagen ind 1.6 km.; længere nord Ytre Selsø- vaagen, der ved et smalt eid skilles fra Indre Selsøvaagen, som kommer ind fra øst. Af det bekjendte fjeld, Hestmanden, 568 m. høit, ligger nordre del i Rødø herred. Den kan bestiges uden synderlig vanskelig hed fra Grønviken eller fra Hestmoen gaard. Øen er ellers tem- melig flad, med store, myrlændte og tuede strækninger med enkelte lave aaser. Paa øen ligger i Rødø herred flere gaarde og pladse, i det hele 17 huse med l3l beboere. Større dele af myrerne kunde vistnok dyrkes. Polareirkelen gaar over øen ved Indre Selsø- vaagen. . Nesøen er l4.99 km.’ stor og deraf ligger den nordre del; 6.1O km.2, i Rødø herred, resten i Lurø herred. Øen har en ujevn, bugtet kyst. Fra øst gaar Nordnesø- vaagen ind. Grændsen gaar over Nesøryggen, et forrevent fjeld midt paa øen. Ryggen falder steilt af mod nord og vest; fra dens fod fortsætter lave aasrygge nordover. Dens høieste top er 248 m. Den østre del af øen har lange, smale myrer, skilt ved lave aasrygge. I den nordre del er fjeldknatter med myr imellem. Ved Nordnesøvaagens bund ligger 5 gaarde i klynge. Mel- lem Vaagen og ryggen ligger 2 gaarde Grimsland. Derhos er der endel husmandspladse, ialt 10 beboede huse med 62 beboere. Lidt krat er der langs foden af aasryggene. Vest for Rødø ligger en øgruppe med værene Haarvær, Grindvær og Flatøgrundvær. Øerne ligger temmelig tæt, og i farvandet mellem dem er grunde og skjær-. Den største ø i Haa1-vær er Bukkøen, O.46 km.2 stor; den er berglændt og naar 84 m. o. h.; der er l plads. De andre beboede øer er: Engøen med 2 pladse, Kilholmen med l plads, I‘angøeu og Takøen, hver med I plads. I Grindvær har Grindværøen 2 pladse. Den er O.54 km.2 stor.